Erstatnings-CPR
UTH Læringsartikel
Patient får taget blodprøve som skal sendes til Klinisk Immunologisk Afdeling. Prøven mærkes med et forkert konstrueret CPR-nummer, hvilket medfører at patienten skal have taget en ny blodprøve.
Læring
For oprettelse af erstatnings-CPR i Region Nordjylland skal Sekretariat for Akutmodtagelse og Traumecenter kontaktes. Sekretariatet tildeler patienten et erstatnings-CPR, som er unikt i Region Nordjylland, og dette kan kun gøres ved opslag i sygehusets PAS-system. Sekretariatet kan kontaktes døgnet rundt på tlf.: 97 65 61 11.
I nogle lægesystemer er der ikke mulighed for at anvende bogstaver til konstruktion af erstatnings-CPR. I disse tilfælde er det muligt at gå udenom lægesystemet og oprette rekvisitionen direkte i WebReq med de CPR-oplysninger, som er oplyst fra sekretariatet. Se mere her.
Patienten i casen skal have taget ny blodprøve, fordi blodprøven sendes til Klinisk Immunologisk Afdeling. De svarer ikke tilbage på prøver sendt ind med forkert konstrueret CPR-nummer, men beder om at få tilsendt en ny prøve mærket med erstatnings-CPR oprettet i sygehusets systemer.
Blodprøver der sendes med forkert konstrueret CPR-nummer til Klinisk Biokemisk Afdeling tages ikke om. Her svares tilbage på et erstatnings-CPR, som er blevet oprettet i sygehusets systemer – dvs. praksis får svar tilbage på et andet CPR-nummer end det, der står på rekvisitionen. I rekvisitionskommentaren indsættes det oplyste CPR-nummer fra praksis.
Utilsigtede hændelser rapporteres via www.dpsd.dk. På forhånd tak for jeres input.
Indholdsansvarlig
UTH-konsulent, Sivas Sivayogajeyam, ssi@rn.dk
Regional risikomanager, Marianne Mølgaard, Nære Sundhedstilbud – Praksisenheden, marianne.moelgaard@rn.dk