Kardiologi - Hypertension
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Nordjylland
Lægemiddelvalg
Trin 1
Der kan frit vælges mellem følgende 1. valgspræparater:
- ACE-hæmmere (ramipril, enalapril, trandolapril)
- AT2-antagonister (flosartan, candesartan)
- Thiazider (bendroflumethiazid)
- Calciumantagonister (amlodipin)
Trin 2
Kombination af 2 af ovenstående præparater med forskellig virkningsmekanisme, dog ikke ACE-hæmmere og AT2-antagonister.
Trin 3
Kombination af 3 af ovnenstående præparater med forskellig virkningsmekanisme
Trin 4
Tillæg af én af følgende, evt. afhængigaf komorbiditeter (se nedenfor):
- Spironolakton (spiron)
- Betablokker (metoprololsuccinat, bisoprolol, carvedilol)
- Alfablokker (doxazosin)
Seponering
- Ved ortostatisme og/eller bradykardi, som oftest viser sig ved svimmelhed og faldtendens, skal medicinlisten nøje gennemgås mhp. justering af den antihypertensive behandling og behandlingsmålet.
- Ophør med behandling med betablokkere bør nedtrappes over 1-2 uger, idet seponeringssyndrom med sved, hovedpine, indre uro og takykardi kan optræde indtil 3 uger efter.
Kommentarer
Behandlingsintensitet og -hastighed afhænger af graden af hypertension:
- Grad 1 (syst. BT 135-154): Monoterapi, justeres med ugers til måneders interval.
- Grad 2 (syst. BT 155-174): Tostofsbehandling kan overvejes initialt, justeres med ugers interval.
- Grad 3 (syst. BT > 174): Tostofsbehandling bør overvejes initialt. BT kontrolleres med dage til få ugers interval. Bør indlægges, såfremt der er påvirket almentilstand, patienten har symptomer på hypertensiv encefalopati eller akut hypertensivt hjertesvigt.
ACE-hæmmere og AT2-antagonister:
- 1. valg ved diabetes, kronisk hjerteinsufficiens og kronisk nyresygdom.
- Kontrollér væsketal og kreatinik/eGFR før opstart og 3 uger efter opstart og dosisjustering. Efterfølgende årlig blodprøve ved årsstatus.
Thiazider:
- Kontrollér elektrolytter og kreatinin/eGFR 3-4 uger efter opstart og dosisjustering. Efterfølgende årlig blodprøve ved årsstatus.
- Risiko for Tripple Whammy, hvis thiazider kombineres med AT2-antagonist/ACE-hæmmere og samtidig anvendes NSAID. Husk at kontrollere nyrefunktion.
- Undgå så vidt muligt hydroklorthiazid hos yngre mennesker pga. mulig association mellem langvarig brug og visse typer af cancer i læbe og hud.
Calciumantagonister:
- Amlodipin er 1. valg blandt calciumantagonister (bedst undersøgt).
- Ved ødemer: reducér dosis, skift til lercanidipin eller anden lægemiddelgruppe.
Spironolakton:
- Vælges forud for beta- og alfablokkere.
- Jævnlig kontrol af eGFR og kalium anbefales.
Betablokkere:
- 1. valg ved samtidig hjertesygdom (iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og AFLI).
- Kontraindiceret ved bradycardi eller 2. eller 3. grads blok.
Ældre:
- Differentierede behandlingsmål er essentielt.
- Hos velfungerende patienter > 80 år stiles mod systolisk blodtryk 130-145 mmHg.
- Hos velfungerende patienter < 80 år stiles mod systolisk blodtryk 120-135 mmHg.
- Hos skrøbelige ældre er et passende blodtryk 130-160 mmHg.
- Forsigtig optitrering tilrådes. Obs ortostatisk hypotension og bradykardi. Frit valg blandt de fire anbefalede førstevalgspræparater, komorbiditet afgør ofte præparatvalget.
Referencer
Lægemiddelenhedens kliniske budskaber om antihypertensiva
Cardio.dk, opd. 4.juni: Hypertension
Generelt om Basislisten
Kontakt
Udarbejdet med bidrag fra Klinisk Farmakologisk Enhed, AaUH.
Ved spørgsmål kontakt Lægemiddelenheden Region Nordjylland, lme@rn.dk