Kardiologi - Antitrombotisk behandling
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Nordjylland
Lægemiddelvalg
NOAK (Xarelto, Eliquis)
Warfarin (Marevan)
Clopidogrel
Acetylsalicylsyre
Seponering
Dobbeltbehandling med antitrombotisk medicin er sjældent indiceret (dog kan flere stoffer kombineres i forbindelse med AKS og PCI, specialistopgave).
Acetylsalicylsyre
Seponér hos patienter:
- uden manifest kardiovaskulær sygdom
- med diabetes og lav risiko for kardiovaskulær sygdom
ASA anbefales ikke som primær profylakse, da effekten ikke opvejer blødningsrisikoen.
Clopidogrel
Seponér 1 år efter AKS
Ved AKS (Akut koronart syndrom) anvendes kombinationsbehandling med ASA og ADP-hæmmer i 1 år.
Derefter seponeres ADP-hæmmer, og ASA fortsættes livslangt.
Seponér ½ år efter elektiv PCI ved stabil iskæmisk hjertesygdom
Efter PCI (Perkutan koronar intervention) anvendes kombinationsbehandling med ASA og clopidogrel i ½ år. Herefter seponeres clopidogrel. ASA-behandlingen fortsættes livslangt.
Kommentarer
NOAK
- 1. valg ved tromboemboliske sygdomme og AFLI/AFLA.
- Er kontraindiceret ved eGFR < 15ml/min, mekanisk hjerteklap eller mitralstenose (moderat eller svær). Anvend i stedet warfarin.
- Husk dosisreduktion af Xarelto ved eGFR < 50 ml/min og af Eliquis ved mindst to af følgende: Alder ≥ 80 år, kropsvægt ≤ 60 kg, S-kreatinin ≥ 133 mikromol/l.
Warfarin
Vær opmærksom på, at INR skal ligge i terapeutisk område > 70% af tiden.
Clopidogrel
- 1. valg efter ateriosklerotisk apoplexia cerebri (livslangt), samt ved perifer arteriosklerose eller arteriosklerose i flere gebeter.
- Endvidere som tillæg til ASA efter stentanlæggelse (specialistopgave).
Acetylsalicylsyre
1. valg ved:
- Iskæmisk hjertesygdom (med mindre, der er indikation for AK-behandling)
- Akut koronart syndrom (i kombination med Brilique i 6-12 mdr., specialistopgave)
- Diabetes med nyresygdom og høj kardiovaskulær risiko
Links
Kliniske budskaber om antitrombotika
Cardio.dk
RADS behandlingsvejledninger for hjerte-kredsløb
Medicinrådet, 2018: Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Generelt om Basislisten
Indholdsansvarlig
Udarbejdet med bidrag fra Klinisk Farmakologisk Enhed, AaUH.
Ved spørgsmål kontakt Lægemiddelenheden Region Nordjylland, lme@rn.dk