Kardiologi – Atrieflimren (AFLI)

Lægemiddelvalg

Antikoagulationsbehandling:

• Valvulær AFLI (dvs. patienter med samtidig mitralstenose eller mekanisk hjerteklapprotese):
  • Vitamin-K-antagonist (VKA): Warfarin (Marevan)

• Non-valvulær AFLI (øvrige patienter):
  • Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
    • Rivaroxaban (Xarelto)
    • Apixaban (Eliquis)
  • VKA: Warfarin (Marevan) 

Frekvensregulerende behandling:

• Betablokkere: Metoprololsuccinat 100-200 mg dagligt, bisoprolol 5-10 mg dagligt
• Calciumantagonister: Verapamil retard 120-240 mg x 2 dagligt
• Digoxin: Vedligeholdelsesdosis afhængig af alder, vægt og nyrefunktion, se cardio.dk.

Seponering

AK-behandling er som udgangspunkt livslang ved AFLI.

Evt. seponering af betablokker bør foregå ved udtrapning over 1-2 uger.

Digoxin seponeres ved hjerteinsufficiens med normal systolisk ventrikulær funktion, da der er risiko for toksicitet hos ældre, særligt ved fluktuerende nyrefunktion.

Kommentarer

Behandlingen af AFLI har til formål at reducere symptombyrden og forebygge alvorlige AFLI-relaterede komplikationer såsom apopleksi og hjertesvigt.

Antikoagulationsbehandling: Acetylsalicylsyre (ASA) anbefales ikke som antitrombotisk behandling ved AFLI, idet ASA ikke reducerer risikoen for tromboemboli signifikant, men øger risikoen for blødningskomplikationer.

DOAK anbefales ikke til valvulær AFLI.

Ved non-valvulær AFLI vurderes behov for AK-behandling ud fra patientens tromboserisiko (CHA2DS2-VASC-score) og blødningsrisiko (HAS-BLED-score), se flowchart nedenfor.  Valg af AK-behandling inkl. dosis afhænger desuden af nyre- og leverfunktion og patientpræferencer (daglige doseringer, mulighed for dosisdispensering, pris).

Generelt foretrækkes DOAK frem for VKA, medmindre der er kontraindikationer mod DOAK (patienter med mekaniske hjerteklapper, antiphospholipid syndrom, mitralstenose samt gravide). Behandling med warfarin kan være acceptabel, såfremt Tid i Terapeutisk Interval (INR 2-3) > 70%. 

Kontrol ved DOAK: Måling af nyrefunktion ved behandlingsstart og herefter hver 3.-6. måned det første år. Herefter 2 gange årligt, dog oftere for patienter over 75 år eller ved kendt nedsat nyrefunktion.

Frekvensregulerende behandling: Gives til alle patienter med symptomgivende AFLI. Der stiles mod en hvilefrekvens <110/min, lavere ved symptomer. Præparatvalg afhænger af patientens aktivitetsniveau. Patienter med inaktiv livsstil er ofte velbehandlede med digoxin alene. Hos aktive patienter foretrækkes betablokker eller non-dihydropyridin calciumantagonist. Kombination af betablokker eller non-dihydropyridin calciumantagonist og digoxin kan være nødvendig. 

Der anbefales årlig kontrol af EKG og nyrefunktion, særligt mhp. præparat- eller dosis-justering af digoxin ift. alder, nyrefunktion og vægt. OBS verapamil interagerer med mange lægemidler, herunder digoxin.

Referencer:

1) Cardio.dk: Atrieflimren og atrieflagren, maj 2023

2) RADS Behandlingsvejledning for almen praksis: Non-valvulær atrieflimren, 2017

Generelt om Basislisten

Om Basislisten

Indholdsansvarlig

Udarbejdet med bidrag fra Klinisk Farmakologisk Enhed, AaUH.

Ved spørgsmål kontakt Lægemiddelenheden Region Nordjylland, lme@rn.dk