Urologi – Benign prostatahyperplasi
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Nordjylland
Lægemiddelvalg
1.valg: Alfa-1-receptorblokkere (Tamsulosin 0,4 mg, Alfuzosin 10 mg (depottbl.))
2.valg: 5-alfa-reduktasehæmmere (Finasterid 5 mg)
Seponering
Alfa-1-receptorblokkere: Bør seponeres ved manglende effekt efter 4-8 ugers behandling.
5-alfa-reduktasehæmmere: Bør seponeres ved manglende effekt efter 12 mdr. Hvis ingen mærkbar effekt optræder efter 6 mdr., kan lægemidlet seponeres allerede der.
Kommentarer
Alfa-1-receptorblokkere
Samtlige alfa-1-receptorblokkere giver klinisk relevant effekt på symptomer ved vandladningsbesvær (den glatte muskulatur i urethra og prostata afslappes). Virkningen indtræder i løbet af dage til uger.
Alfuzosin og tamsulosin er kontraindiceret ved ortostatisk hypertension og stærkt nedsat leverfunktion. Alfuzosin ydermere ved hjerteinsufficiens.
Ved operation for grå stær er der risiko for komplikation i form af Floppy Iris Syndrome (IFIS). Det er vigtigt at oplyse kirurgen om, at patienten får alfa-1-receptorblokkere.
5-alfa-reduktasehæmmere
Har begrænset effekt.
Reducerer prostatavolumen, så bedst effekt opnås ved stor prostata.
En evt. gavnlig effekt indtræder først efter 6-12 måneders behandling.
PSA: Husk at 5-alfa-reduktasehæmmere reducerer koncentrationen af PSA med 50%, så PSA-værdien skal ganges med to for at få den sande værdi.
Referencer
- Vandladningsbesvær hos mænd. Den nationale Rekommandationsliste. IRF, Sundhedsstyrelsen; 2020.
- Seponeringslisten 2025
- Benign prostatahyperplasi
- Chatziralli IP, Sergentanis TN. Risk factors for intraoperative floppy iris syndrome: a meta-analysis. Ophthalmology. 2011 Apr;118(4):730-5
Indholdsansvarlig
Udarbejdet med bidrag fra Klinisk Farmakologisk Enhed, AaUH.
Ved spørgsmål kontakt Lægemiddelenheden Region Nordjylland, lme@rn.dk