Dosisdispensering
Dosispakket medicin er en ordning, der understøtter sikker og korrekt medicinhåndtering hos patienter med stabil medicinering. Ordningen kan bidrage til øget medicinsikkerhed, bedre overblik og reduceret risiko for fejl i håndteringen af lægemidler – særligt i samarbejdet mellem almen praksis og kommunalt sundhedsfagligt personale.
I almen praksis er kendskab til dosispakning relevant i vurderingen af patienters egnethed, koordinering af medicinændringer og samarbejde med apotek og kommunalt sundhedsfagligt personale. Dosispakning fremgår af Fælles Medicinkort (FMK), hvor sundhedspersonale ligeledes har adgang til centrale oplysninger om pakkeperioder, deadline og effektueringer.
Gode råd til arbejdsgangen
- Det kan være hensigtsmæssigt, at klinikken udpeger en ansvarshavende for dosispakket medicin, som kan blive fortrolig med opgaven samt have god kontakt med apotek og kommune.
- Anvend strukturerede ordinationer.
- Sæt kun slutdato på dosisrecepten, hvis det er fagligt indiceret.
- Der vil automatisk komme receptanmodninger ca. 4 uger inden en dosisrecept udløber. Det er vigtigt at behandle denne anmodning, selvom der for nuværende er en aktiv recept.
Dertil har PLO lavet en vejledning om den gode arbejdsgang vedr. dosisdispensering, som kan findes her: Quickguide om dosispakket medicin; kom godt fra start
Ligeledes findes Best practice for håndtering af dosispakket medicin i det tværsektorielle samarbejde, som beskriver hvad alle parter bør gøre, for at medicinhåndtering og arbejdsgangene med dosispakket medicin fungerer mest optimalt i det tværsektorielle samarbejde og i den daglige drift.
Best practice henviser bl.a. til vejledning om opstart af dosispakket medicin og håndtering af ændringer i dosispakket medicin hos patienter tilknyttet medicinhåndtering i kommunen.
Patientpjece og film om dosispakket medicin
Hvis der er behov for at udlevere en pjece til en patient om dosispakket medicin, kan du finde den her. Pjecerne findes også på arabisk, bosnisk, engelsk, serbisk, tagalog (Filippinerne), tamilsk, tyrkisk, tysk og ukrainsk.
På apotekets hjemmeside Værd at vide om dosispakket medicin kan patienten se en film om, hvordan dosisrullen bliver til fra lægens ordination til færdig dosisrulle.
Vejledning til lægepraksissystemer
MedCom har samlet vejledninger til dosisdispensering i de enkelte praksissystemer. Læs nærmere her: Vejledninger til dosisdispensering fra lægesystemer
Sektorovergange
Læs nærmere om hvordan dosisdispensering håndteres ved sektorovergange i Region Nordjylland på regionens PRI-dokument: PRI: Medicinering – Håndtering af dosisdispenseret medicin i Region Nordjylland
Klyngepakke
KiAP har udviklet en klyngepakke omhandlende dosispakket medicin og samarbejdet med kommunen og apotek. Nord-KAP understøtter klyngernes arbejde hermed. Lyt til KiAP podcast om dosispakket medicin eller læs nærmere her: Dosisdispensering i almen praksis - og samarbejdet med kommunen (sundhed.dk)
Mere om dosisdispensering
Herunder findes links til sider med FAQ om dosisdispensering.
Derudover tilbyder Nord-KAP’s datakonsulenter og farmaceuter fra Lægemiddelenheden at hjælpe ved spørgsmål, behov for vejledning, undervisning m.m.
Kontakt
Datakonsulent på mail Datakonsunlent@rn.dk eller farmaceut på mail: lme@rn.dk