Komplekse generelle senfølger
Resume
Dette er en visitationsvejledning for ”Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft”, Aalborg Universitetshospital for voksne patienter, der oplever komplekse, generelle senfølger efter behandling for kræft – uanset kræftform og behandling.
Indledning
Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft er opstartet i 2026 under Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital. Personalet er tværfagligt og består aktuelt af 2 læger, en sygeplejerske, en fysioterapuet og en psykolog.
Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft har for nuværende en begrænset kapacitet på 150 patienter/ år og skal ud over at være en udredende og behandlende afdeling fungere som et videnscenter og derfor også være en rådgivningsfunktion for almen praksis.
Ved tvivl om hvorvidt en patient tilhører afdelingens målgruppe eller ved andre spørgsmål om senfølger, anbefales det at benytte specialistrådgivningen (tlf.: 97 66 41 50, man.-tors. kl. 14.00-15.00). Det er også muligt at sende en korrespondance.
Målgruppe
Målgruppen er patienter med komplekse generelle senfølger og med en moderat til svær funktionsnedsættelse som følge af dette.
De generelle (biopsykosociale) senfølger er de senfølger som vist på figuren nedenfor:
Senfølgerne er
- Træthed (fatigue)
- Søvnproblemer
- Smerter
- Kognitive vanskeligheder
- Frygt for tilbagefald
- Depression
Senfølgerne kan optræde i klynger, der vedligeholder og forstærker hinanden. Når det er tilfældet, er der tale om komplekse generelle senfølger, og patienter med denne type senfølger skal ses i Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft.
Henvisning
Før henvisning til Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft bør patienten være relevant udredt og forsøgt behandlet for generelle senfølger, og der bør være en moderat/svær påvirkning af daglige funktioner.
Patienten bør have været tilbudt behandling for de enkelte generelle senfølger hvis muligt.
Hvem kan henvises
- Patienter ≥ 18 år
- Patienter der har afsluttet primær onkologisk behandling for minimum 6 måneder siden (kan fortsat være i langvarig adjuverende behandling, fx antihormonel behandling)
- Patienter der vurderes at være kræftfrie
- Patienter med komplekse generelle senfølger der påvirker funktionsevnen i væsentlig grad
Henvisningen bør indeholde
- Patientens kræftdiagnose
- Hvilken behandling patienten har modtaget og hvornår (regionalt, kommunalt, andet)
- Hvilke komplekse generelle senfølger patienten oplever
- Tidligere behandling for senfølger og hvilken effekt behandlingen har haft
- Komorbiditet før og efter kræftdiagnosen
- Særlige udfordringer: psykisk, social, sproglige, økonomisk
- Beskrivelse af funktionsevne og påvirkningen i hverdagen
Behandlingstilbud på Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft
Et forløb ved Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft består først af en udredende samtale hos læge og en efterfølgende session med tværfaglig undervisning, hvor pårørende er velkomne. Selve behandlingsforløbet tilrettelægges individuelt, men vil typisk være gruppebaseret og kan bestå af behandling ved både læge, sygeplejerske, psykolog og fysioterapeut. Forløbet vil være af 8-10 ugers varighed med fremmøde 1-2 gange ugentligt.
Patienten bliver efterfølgende indkaldt til catch-up 3, 6 og 9 måneder efter endt behandling.
Efterfølgende vil der være mulighed for deltagelse i Patientcafe hver 3. måned. Dato fremgår af hjemmeside.
Kontakt
Klinikken kan kontaktes via korrespondance eller på telefon 97 66 41 50 (man.-tors. kl. 14.00-15.00)
Oplysninger om modtagne afdeling
Links
ICPC
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Indholdsansvarlig
Overlæger ved Senfølgeklinikken Laura Sandholdt Jensen og Marie Louise Holm Milo
Praksiskonsulent Thomas Mølgaard og koordinerende læge Morten Ohrt
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.