Irritabel tyktarm, Udredning og behandling i almen praksis

Baggrund

Irritabel tyktarm kaldes også Irritabel Bowel Syndrome (IBS). Tilstanden defineres som tilbagevenden af ubehag eller smerte i maven ledsaget af ændret afføringsmønster. Det er en funktionel syndromdiagnose, der stilles ud fra Rom III kriterierne samt få, biokemiske tests (se flow chart). Ca. 14 % af voksne danskere har IBS, hvilket svarer til prævalensen i resten af den vestlige verden. 

En lille del af IBS patienterne udvikler tilstanden efter en gastroenterit (post infektiøs IBS). Hos resten kendes ætiologien ikke. Fysiske eller seksuelle overgreb i barndommen forårsager ikke IBS, men er vist at forværre oplevelsen af symtomerne på IBS. Talrige studier viser, at IBS patienter har visceral hypersensibilitet og forstyrret tarmmotorik. F.eks. er det vist at smertetærsklen i rectum og sigmoideum er nedsat, flere andre studier viser, at der ophobes gas i tarmen, og sidst er det målt at nogle grupper har påvirket colon transittid. Man mener at hyperaktive kontraktioner kan forklare de voldsomme mavekramper patienterne ofte beskriver. Eksperimentelle metoder måler forskelle på gruppeniveau, men de kan endnu ikke stille diagnosen på enkelt individer.

 

Alarmsymptomer

 

Udredning og diagnostik

Se flowchart. Tidligere har man set IBS som en udelukkelsesdiagnose, men dette er ikke længere tilfældet. Et stort dansk studie fra 2013 har vist at diagnosen IBS stilles med lige så stor sikkerhed i almen praksis som hos gastroenterologiske speciallæger/afdelinger. 98 % diagnosticeres korrekt begge steder. Diagnosen stilles ud fra at patienterne skal opfylde Rom III kriterierne (se flowchart) og have normal CRP, hæmatologi og TSH. Ved diarre desuden normal total IgA, transglutaminase IgA og evt test af laktoseintollerans. En normal fæces calprotectin gør inflammatorisk tarmsygdom meget lidt sandsynlig. Skopi er ikke nødvendigt for at stille diagnosen. Det danske studie har medført at man også i andre europæiske lande anser IBS for en positiv diagnose.

 

Behandling i almen praksis

Se flow chart og tabel 1. Første skridt er en god læge/patientkontakt, hvilket er vist at give beroligelse og behov for færre lægekontakter. Det er vigtigt at afstemme forventninger inden opstart af behandling, da

1. Ingen behandling kan fjerne IBS.
2. Symptomerne kan reduceres, men ikke fjernes.
3. Behandlingen kun virker, når den bruges.

Behandling, der reducerer symptombyrden, forbedrer samtidig livskvaliteten. Behandling giver både effekt og en stor placeboeffekt (20-40 %) som patienterne har gavn af, der er dermed god grund til at at behandle IBS patienterne.
Dernæst skridt er livsstilsændringer (motion og kost), der har vist effekt i kliniske studier, og er beskrevet i patientvejledningerne nedenfor. Tredje skridt er behandling ud fra det mest generende symptom (Se tabel 1, for særligt interesserede kan flere detaljer ses i bilag 1-5). Hvis dette ikke har acceptabel effekt, screenes patienten for psykisk comorbiditet (2-3 gange hyppigere hos IBS patienter) og behandles for dette. Er dette heller ikke nok, har hypnose, mindfullnes, kognitiv terapi og psykoterapie vist at have god effekt hos IBS patienter. Hos nogle patienter, kan det være mere meningsfyldt at springe nogle af behandlingsmulighederne over. Dette gælder specielt, hvis lægen vurderer at patientens symptomer er meget påvirkede af evt komorbid depression, angst eller lignende.

 

Patientvejledninger

Forfatternes erfaring er, at de fleste patienter orienterer sig grundigt på internettet. Det kan derfor være en fordel at give dem en lang informationsfolder, som de kan afstemme deres oplysninger imod.
Lang patientvejledning (6 sider).
Kort patientvejledning (2 sider).

 

Prognose

IBS patienterne har en god prognose. Der er ingen overhyppighed af alvorlig sygdom/malabsorption, ingen påvirkning af livslængden og ca 8 ud af 10 patienter får det bedre med tiden, selvom det kan vare flere år.

 

Links

Tabel 2.

Irritabel tarmsyndrom på Lægehåndbogen.

 

ICPC

D93 

 

Indholdsansvarlige

Praksiskonsulent Ole Junge, olejunge@dadlnet.dk.

Anne Lund Krarup^1,2, læge, PhD; Lotte Fynne^3,4, læge, PhD; Janne Fassov^3,4, læge, PhD
Godkendt af: Ulrik Tage-Jensen¹, overlæge, Doktor Med, Bent A Jacobsen¹, overlæge, Doktor Med, Klaus Krogh³, professor, overlæge, Doktor Med

1) Medicinsk Gastroenterolgisk og Hepatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
2) Medicinsk Center, Sygehus Vendsyssel, Hjørring
3) Medicinsk Gastroenterolgisk og Hepatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
4) Medicinsk Afdeling, Silkeborg Regionshospital

NB.

Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.

De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.