Henvisning til elektrofysiologisk undersøgelse fra almen praksis
Resume
Denne vejledning beskriver arbejdsgange og visitationskriterier ved henvisning til ENG-undersøgelse fra almen praksis i Region Nordjylland.
Indledning
Neurofysiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, varetager regionens neurofysiologiske undersøgelser.
Almen praksis kan henvise til udvalgte ENG-undersøgelser, men ikke til EMG eller EEG.
Formålet med forløbsbeskrivelsen er at tydeliggøre, hvornår henvisning til ENG er relevant, for at sikre ensartet visitation og hensigtsmæssig anvendelse af neurofysiologiske ressourcer i Region Nordjylland.
Forløb i almen praksis
Almen praksis kan henvise til ENG ved følgende tilstande
- Obs karpaltunnelsyndrom (n.medinaus kompression)
- Obs ulnaris affektion (n. ulnaris tryk ved albuen eller ved håndleddet).
- Efter forsøgt aflastning i minimum 3 måneder (ændret arbejdstilling, pude ved albue eller lignende)
- Ved nedsat kraft eller atrofi kan henvisning fremsendes tidligere.
- Obs peroneusparese/dropfod
- Ved dropfod eller sensorisk udfald svarende til n.peroneus uden effekt af reduceret tryk på nerven i min 6 uger (for eksempel korrektion af uhensigtmæssige sidestilling eller stramt fodtøj).
- Ved mere proksimal kraftnedsættelse (fx hofteabduktion) bør rodaffektion mistænkes og anden udredning (eventuelt MR af columna lumbalis) overvejes.
- Obs polyneuropati
- Polyneuropati er som udgangspunkt en klinisk diagnose, men egen læge kan henvise til ENG ved følgende kriterier:
- Akut eller subakut debut
- Hurtig progression
- Asymmetrisk fordeling
- Tilstedeværende pareser
- Ved langsomt progredierende, distale og symmetriske tilstande anbefales ikke henvisning til ENG fra almen praksis, men eventuelt vurdering hos praktiserende neurolog.
- Polyneuropati er som udgangspunkt en klinisk diagnose, men egen læge kan henvise til ENG ved følgende kriterier:
Almen praksis kan ikke henvise til ENG i følgende tilstande
- Radikulære affektioner.
- Vurderes klinisk og ved behov for supplerende undersøgelse er MR bedste parakliniske undersøgelse (se eventuelt forløbsbeskrivelse vedrørende rygsmerter).
- Meralgia paresthetica (n.cutaneus femoris lateralis).
- Undersøges ikke på grund af manglende validt normal materiale og begrænset diagnostisk værdi.
- Diffuse sensoriske klager uden objektive fund.
- Diffuse motoriske udfald bør vurderes ved andet relevant speciale afhængig af symptomatologi (neurologi, reumatologi, neuro-eller ortopædkirurgi).
- Fascikulationer som enkeltstående symptom uden kraftnedsættelse eller atrofi.
- Tarsaltunnelsyndrom (bør vurderes af ortopædkirurgi inden eventuel ENG undersøgelse, da tilstanden er meget sjælden og symptomerne ofte betinget af en perifer neuropati).
Henvisning
Henvisningen bør indeholde:
- Kort relevant anamnese indeholdende oplysninger om symptomdebut og klinisk mistanke.
- Relevante objektive fund.
- Kort beskrivelse af eventuelle tidligere relevante undersøgelser.
Forløb i specialist regi
Patienten indkaldes til ENG undersøgelse ved neurofysiologisk assistent.
Svar til almen praksis
ENG beskrivelse fremsendes aktuelt til almen praksis pr brev med regionens blodprøve henteordning.
Der arbejdes på en integreret løsning via MedCom til klinikkernes IT systemer.
ICPC
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Modtagende afdeling
Henvisningen sendes elektronisk til :
Aalborg Universitethospital, 8001369 Alb Klin Neurofys ambulatorium, lokationsnummer: 5790001378493
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Mette Bolvig Poulsen, mettebp@dadlnet.dk
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.