Målgruppebeskrivelser for psykiatrisk behandling: ADHD
Indledning
Målbeskrivelsen tager udgangspunkt i diagnosegrupper. Beskrivelsen er vejledende, med respekt for at patientens primære klager kan være komplekse og domineret af komorbiditet (adfærdsforstyrrelse, angst, OCD og/eller depression). Kompleksiteten og graden af forpinthed er ofte afgørende for, om patienten skal viderehenvises.
Målgruppebeskrivelserne skal dermed ses som et samarbejdsværktøj på tværs af fagligheder og sektorer. På denne måde, kan det være med til at understøtte det gode patientforløb
Se vejledningen i nedenstående samt printervenlige udgaver her:
Følgende er en vejledende beskrivelse af, hvor og hvornår en voksen patient med ADHD bør udredes/behandles enten i almen praksis, ved praktiserende psykolog, ved praktiserende psykiatriask speciallæge eller i hospitalspsykiatrien.
Forløb i almen praksis
Opmærksomhed på ADHD i forbindelse med debut af behandlingskrævende komorbiditet.
Udredning
Grundig anamnese med udviklingshistorie og debutalder inkl.
- Symptomer i barnealderen
- Beskrivelse af funktionsnedsættelser i f.eks. arbejde/uddannelse, familie/parforhold, fritid/hobby, sociale kontakter, selvværd/selvtillid.
- Vurdere tilstedeværelse af anden psykisk lidelse, herunder især angstlidelser, affektive lidelser og misbrug.
- Observation af adfærdskarakteristika over tid og i forskellige situationer ud fra de angivne kriterier i ICD-10. Relevante somatiske og parakliniske undersøgelser.
Hertil kan fx benyttes følgende værktøjer:
Komorbiditet er hyppig og ADHD-lignende symptomer ses ved andre tilstande.
Ved misbrug bør der opstartes behandling.
Henvisning til praktiserende speciallæge eller hospitalspsykiatrien beror altid på en individuel vurdering. Ved patienter med betydende somatisk/psykisk komorbiditet eller ved patienter med svær/kompleks psykisk lidelse henvises til hospitalspsykiatrien.
Behandling
Behandle komorbiditeten bedst muligt inden evt. videre udredning.
Ved ADHD-tilstand med betydende funktionsnedsættelse og behov for medikamentel behandling henvises til nærmere udredning, diagnosticering og udarbejdelse af behandlingsplan hos psykiater.
Opfølgning
Almen praksis kan få overdraget behandlingsansvaret, når patienten er i stabil behandling med ADHD-medicin i mindst 3 måneder. Den fortsatte behandling, herunder dosisjustering, bør ske i henhold til plan skitseret i epikrisen.
Praktiserende læger har ret og pligt til at afslå at overtage behandlingen, hvis dette ikke kan ske på en patientsikker måde. Det bør i den forbindelse fremgå, hvad årsagen er af hensyn til dialogen med psykiatrien.
Links til mere information:
- Medicinrådets behandlingsvejledning om ADHD
- Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser
Forløb hos praktiserende psykolog
Målgruppe: Patienter med ADHD kan som udgangspunkt ikke henvises til psykolog medmindre der er komorbiditet såsom angst (herunder OCD) eller depression.
I tilfælde af mistanke om anden komorbiditet (eks. autisme, PTSD osv.) orienteres henvisende praktiserende læge.
Forløb hos praktiserende psykiater
Målgruppe: Patienter med ADHD udredes og behandles. Ved misbrug forudsættes, at patienten er i aktiv misbrugsbehandling.
Hvis der foreligger svær komorbiditet og/eller tilstande, der kræver tværfaglig indsats visiteres patienten til sygehusregi.
Patienter med tidligere behandlingsforløb for ADHD kan genhenvises til en enkelt vurderende konsultation, inden for 30 dage mhp. justering af behandling (Henvisning til speciallæger med vurdering inden for 30 dage). Genhenvisning til tidligere behandlende psykiater efter maks. 1 år
Voksne med mistanke om ADHD/ADD udredes ved samtidig vurdering af øvrig psykopatologi, udviklingsanamnese, psykosociale belastninger og somatisk anamnese samt anvendelse af semistruktureret diagnostisk interview DIVA-5 eller tilsvarende.
Patientens generelle begavelsesniveau vurderes og der tages stilling til kognitiv udredning i kommunalt regi eller sygehusets regi.
Der vurderes indikation og kontraindikationer for medikamentel behandling og tilbydes psykoedukation/psykoterapi.
Det vurderes løbende om der er indikation for henvisning til sygehusregi.
Henvisning til sygehusregi kan ske ved
- 2 behandlingsforsøg uden effekt
- Psykiatrisk/somatisk komorbiditet, der enten:
- kræver tværfagligt indsats / samarbejde med andre specialer
- Komplicere udredning og/eller behandling
- Hvis forløbet er for komplekst til at kunne håndtere indenfor de vanlige rammer af 10 samtaler
- Sparsom erfaring med patientgruppen – f.eks. ældre med psykisk sygdom
Eksklusionskriterier for henvisning til psykiatrisk speciallægepraksis
- Patienter med et moderat til svært/kaotisk rusmiddelbrug, som ikke er i misbrugsbehandling
- Patienter med en svær dysreguleret somatisk tilstand, som kan komplicere enten udredning eller behandling, f.eks. epilepsi eller anden hjernesygdom, hjertesygdom, stofskiftesygdom.
- Patienter med væsentlige funktionsnedsættelser, f.eks. fremviser ikke stabilt fremmøde.
- Patienter med anden psykiatrisk komorbiditet, end belastningsreaktion, angst eller depression.
Forløb hos hospitalspsykiatrien
Målgruppe: Psykiatrien udreder og behandler ved udtalt funktionsnedsættelse og svær komorbiditet samt behov for tværfaglig indsats.
Links
ICPC
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Indholdsansvarlig og forfattere
Praksiskonsulent for voksenpsykiatrien Morten Ohrt
Arbejdsgruppen for målgruppebeskrivelserne:
- Praktiserende psykiatere Irina Mejlhede og Bjarne Lund Christensen
- Praksiskonsulenter fra Nord-KAP ved Koordinerende læge Marianne Siersbæk, Regional Koordinator Morten Ohrt og praksiskonsulent Ninna Schultz Askou
- Hospitalspsykiatrien ved ledende overlæger Inger Brødsgaard og Jens Holmskov, Lægefaglig Direktør Tina Gram og Leder af visitationen Ann-Britt Holm Jensen
- Praktiserende psykologer Zenia Børsen og Gregers Gertsen (deltagende i målgruppebeskrivelserne Angst og Depression) samt praksiskonsulent for psykologområdet Henning Bak
Arbejdsgruppen er sekretariatsbetjent af Praksisenheden i Nære Sundhedstilbud