Hirsutisme - hårfjernelse i ansigtet
Forløbsbeskrivelse
Indledning
Ønskede oplysninger i henvisningen
Hvad består behandlingen af
Vederlagsfri hårdfjerning
Yderligere information
ICPC
Forfattere og områdedækning
Indledning
Kvinder med sygelige hår i ansigtet pga. hirsutisme kan henvises til Gynækologisk ambulatorium, Aalborg Sygehus, efter forudgående præliminær udredning.
Der tilbydes kun hårfjernelse i ansigtet og kun hos kvinder, hvor denne hårvækst kan betragtes som værende sygelig, dvs.:
- Hyperandrogenæmi
- Bivirkning til viriliserende medikamentel behandling
- Bevirker alvorlig psykisk eller social hæmning
- Kvinder med et udelukkende kosmetisk problem må søge hjælp hos private kosmetologer
Ønskede oplysninger i henvisningen
Der skal inden henvisning foreligge en udredning med blodprøver:
- Androgenstatus (SSI - svar efter ca. 14 dage)
Desuden:
- S-prolactin
- S-follikelstimulerende hornom
- S-luteiniserende hormon
- S-østradiol
Ved alvorlig psykisk eller social hæmning, skal der foreligge udtalelse fra psykiater/psykolog eller dokumentation for sygefravær.
Forhøjet testosteron og/eller frit testosteron er ensbetydende med hyperandrogenæmi. For normalværdier og vejledning til tolkning af prøvesvar, læs om Androgenstatus hos SSI.
Hvad består behandlingstilbuddet af
Ved mørke hår tilbydes Ellipse®-behandling (laserbehandling) - max. 4 behandlinger - hos hudlæge. Gynækologisk afdeling henviser til hudlæge, hvis kriterierne er opfyldt.
Vederlagsfri hårfjerning
Der kan kun tilbydes verlagsfri hårfjerning i ansigtet. For at dette kan foretages skal der foreligge en androgenstatus, hvor der skal være forhøjet testosteron. Desuden kan det tilbydes til kvinder med polycystiske ovarier og øget hårvækst i ansigtet.
I et livsforløb kan man kun få 4 behandlinger vederlagsfrit. I alle andre tilfælde er det for privat betaling.
Behandlingerne foretages hos:
Carsten Sauer Mikkelsen, Brønderslev
Hudlægecenter Nord, Aalborg
Inger Louise Wildfang, Hobro
Uffe Gjedde, Thisted
Yderligere information
Gynækologisk afdelings information om fjernelse af generende hårvækst i ansigtet.
ICPC
S24
Forfattere og områdedækning
Ledende overlæge Hans Madsen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus og praksiskonsulent Hildburg Jørgensen, hildburg@smutten.dk. Redigeret til sundhed.dk ved praksiskonsulent Peter Bystrup, bystrup@dadlnet.dk.
Vejledningen er gældende for Region Nordjylland.
Seneste faglige opdatering
September 2013
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.