Klinik for Arvelig Diabetes
Indledning
Steno Diabetescenter Nordjylland har etableret en klinik for arvelig/monogen diabetes på baggrund af nationale anbefalinger. Pr. 1.8. 2024 modtager klinikken henvisninger fra hele Region Nordjylland.
Formål
- At vurdere og optimere behandlingen af monogen arvelig diabetes/MODY der adskiller sig fra de almindelige behandlingsprincipper for type 2 diabetes
- At opnå øget fokus på arvelige diabetes med henblik på korrekt diagnosticering og opsporing.
- At sikre at denne patientgruppe får behandling indenfor gældende guidelines.
Henvisning
Henvisningskriterier
- Patienter, hvor der mistænkes monogen arvelig diabetes/MODY, hvilket vil være diabetespatienter, der fænotypisk ligner DM1 (normalvægtige voksne/unge), men hvor bugspytkirtlen fortsat er insulinproducerende, og hvor diabetes diagnosen typisk optræder i mindst 2 generationer.
- Patienter med kendt monogen arvelig diabetes/MODY uanset hbA1c og behandling.
- Patienter med nydiagnosticeret diabetes og kendt monogen arvelig diabetes/MODY i familien.
Relevant udredning og behandling ligger hos Steno Diabetescenter, Nordjylland. De tilbyder at overtage behandlingen af patienterne, i det omfang den
praktiserende læge og patienten ønsker dette, og det skønnes relevant.
Henvisningen sendes til Endokrinologisk Ambulatorium, Aalborg UH mærket "Klinik for Arvelig Diabetes".
Oplysninger om modtagne afdeling
Endokrinologisk Ambulatorium, Aalborg UH (8001099 Alb Endokrin. Ambulatorium, lokationsnr.: 5790000189953).
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Mia Skov Madsen, miaskovmadsen@gmail.com
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.