Underernæring
Indledning
Formålet med forløbsbeskrivelsen er at bistå almen praksis i klinisk beslutningstagen vedrørende patienter med risiko for sygdomsrelateret underernæring.
Underernæring forekommer hos 14% af patienter i almen praksis. Konsekvenserne af underernæring kan være et ringere funktionsniveau, hyppigere og længerevarende indlæggelser, infektioner, depressioner, øget behov for hjælp samt forringet livskvalitet.
Underernæring kan i mange tilfælde forebygges og behandles ved rettidig målrettet indsats.
Målgruppe: Voksne patienter med utilsigtet vægttab, f.eks. kræftpatienter før-, under eller efter behandling, kronisk syge og ældre (>70 år), hvor det skønnes relevant, herunder ved almensymptomer.
Opsporing af underernæring
Udredning og behandling af underernæring i almen praksis foregår
- Ved konsultation i almen praksis.
- Ved opsøgende hjemmebesøg.
Vejning og identifikation af uplanlagt vægttab anvendes til opsporing af voksne patienter i ernæringsrisiko. I almen praksis foregår opsporing af patienter i ernæringsrisiko både opportunistisk og mere systematisk.
Hvis patienten har utilsigtet vægttab > 2 kg indenfor 2 måneder undersøges / spørges til følgende:
- Ændret appetit og kostindtag?
- Risikofaktorer der indikerer nedsat kostindtag og uplanlagt vægttab:
- Tygge-/synkebesvær?
- Behov for hjælp til at spise?
- Ny akut/kronisk sygdom?
- Forbrug af mere end 5 lægemidler dagligt eller symptomer på medicinbivirkninger, fx svimmelhed, kvalme, forstoppelse m.v.?
- Kroniske smerter
- Mistanke om alvorlig sygdom
- Depression eller andre psykiske lidelser
- Demens
Hvis ja til et af ovenstående spørgsmål, er følgende aktiviteter relevante:
- Undersøg årsagen med almindelig relevant udredning.
- Henvis til kommunal diætist - link til kommunernes sundhedstilbud: Sundhedstilbud - sundhed.dk
- Eventuelt vejled i kost til småtspisende eller tygge-/synkevenlig kost https://xn--kosthndbogen-xcb.dk/content/kost-til-smaatspisende-voksne
- Henvis til kommunen mhp. ergoterapeut ved tygge-synkebesvær.
- Ved behov udskrives grøn ernæringsrecept. Se tilskudsregler her
Udskrivelse af grøn ernæringsrecept kan ansvarsoverdrages fra praktiserende læge til autoriseret klinisk diætist i kommunen. Ikke alle kommuner har autoriseret klinisk diætist.
Enteral ernæring
Sondeernæring initieres på hospital. Sondeernæring kan vælges, når patienten ikke kan indtage tilstrækkelig næring oralt, og mave- tarmkanalen fungerer. Patienter kan udskrives fra hospital med nasalsonde til sonerernæring i max tre måneder. Hvis sondeernæring skal fortsætte derefter (patienten ikke på forsvarlig vis kan spise tilstrækkeligt til at bevare vægten), henvises til anlæggelse af PEG-sonde. Før udskrivelse med sondeernæring varetager hospitalets diætist at der foreligger en ernæringsplan for patientens sondeernæring. I epikrisen fra sygehuset bør det fremgå, hvornår sonden bør skiftes.
Kontakt
Ved spørgsmål ift. PEG sonder/Knapsonder og Jejunostomi sonderkontakt: Aalborg UH, afd. A1 el. A dagbehandling - DASY- Aalborg tlf. 9766 1991 (dagstid) Regionshospital Nordjylland, mave tarmkirurgisk ambulatorium tlf. 9764 0533 (dagstid).
Henvisning til anlæggelse af PEG-sonde
For anlæggelse af PEG-sonde henvises patienten til A-kirurgisk speciale på Aalborg UH eller Regionshospitalet.
PEG pladesonde: Jævnfør producentens anvisning skal PEG sonden skiftes efter ca. 6 mdr. Ved lægelig vurdering kan der afviges fra anvisningen, hvis sonden ikke er misfarvet, ikke er hård i strukturen og ellers fungerer normalt. Ved vurderet behov for skift af PEG plade sonde beskrives ovenstående indikationer for skift i henvisningen til A-kirurgisk speciale.
Forslag til frase tekst i henvisningen:
Patientens X(sondetype)- sonde har ligget i X måneder. Sondens funktionalitet og bevægelighed er forringet pga. stivhed i strukturen samt misfarveringer efter medicinindgift i sonden. Der anmodes derfor om skiftning.
Opfølgning på ernæringsterapi
Der anbefales for alle typer af ernæringsbehandling, vægtkontrol med relevante intervaller med særlig opmærksomhed efter sygdomsperioder. Dette kan uddelegeres til diætist eller sygeplejen i kommunen.
Desuden opmærksomhed på om fysisk funktion bevares.
Vejledende blodprøver ved underernæring
Ernæringsrelaterede:
- Hgb, leukocytter, CRP, K, NA, alb. Ca, Mg. albumin, kreatinin, karbamid, phosphat, baisk fosfatase, INR, ALAT, D-vit (25-OHD3-vitamin), PTH.
Supplerende efter behov:
- Anæmi: B12, folinsyre, jern (Fe), ferritin, tranferin og jernmætning
- Andre sygdomme: TSH-screening, IgA-anti-transglutaminase, total serum IgA
Henvisning til sygehus
Ved ingen eller ringe effekt af ovenstående behandling kan man henvise til Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET) ved medicinsk gastroenterologisk afdeling, Aalborg UH)
Henvisningen bør indeholde:
- Grundmorbus, sociale forhold samt medicin.
- Appetitændringer og kostindtag.
- Vægttab trods ernæringsterapi.
- Risikofaktorer.
- Resultat af seneste blodprøver
Patienten skal være indstillet på og informeret om at indgå i et forløb med undersøgelser og ernæringsterapi, som kan foregå ambulant eller under indlæggelse.
Under hospitalsforløbet
Der foretages efter behov ernæringsmæssig vurdering; heri kan indgå biokemi, antropometri (måling af kropssammensætning), metaboliske undersøgelser (hvilestofskifte mm), kostindtag og funktionsundersøgelser i Center for Ernæring og Tarmsygdomme-Laboratoriet. Behandlingstilbuddet omfatter alle ernæringsterapiformer.
Efter hospitalsforløbet
Ses sædvanligvis primært til opfølgning i Center for Ernæring og Tarmsygdomme og efterfølgende til kontrol via egen læge efter ernæringsplan anført i epikrise/hjemmesygepleje.
Særlige forhold
Patienter, som opstartes med hjemmeparenteral ernæring, følges altid op i Center for Ernæring og Tarmsygdomme, som også har ansvaret for ernæringsbehandlingen.
ICPC
Følg linket for at forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Links
Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko - Sundhedsstyrelsen
Underernæring hos ældre på Lægehåndbogen.
Ernæringsrecept - grøn recept - link til vejledning
Forfattere og områdedækning
Professor, forskningleder for klinisk ernæring Mette Holst, Aalborg Universitetshospital,
Professor, ledende overlæge Henrik Højgård Rasmussen, Aalborg Universitetshospital
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.