HPV-virus, selvtest
Baggrund
I april 2023 blev det i Region Nordjylland indført, at kvinder i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft ved 2. påmindelsesbrev for manglende celleskrab, kunne rekvirere et test-kit til selvopsamlet prøve, via patologiafdelingen, Aalborg universitetshospital. Testen er udelukkende en HPV-test og ved positiv prøve tilrådes patienten smear ved egen læge.
For flere detaljer omkring screening for livmoderhalskræft, svarbreve, prøvetagning, se forløbsbeskrivelsen
Om ordningen
Som en forsøgsordning, er det nu også muligt, at rekvirere gratis HPV-selvopsamlingstest til brug i almen praksis. På den måde kan man ved kvinder, der ikke ønsker gynækologisk undersøgelse, handicappede, sårbare på bosteder eller andre relevante uddele selvopsamlingstest. Formålet med dette er at styrke tilslutningen til screeningsprogrammet, og give alle kvinder mulighed for at blive screenet.
Ordningen er helt frivillig og vil foreløbigt køre i 2024 for at se om der er interesse hos de praktiserende læger. Der vil i forsøgsperioden være en begrænsning på antal test-kits der kan bestilles fra almen praksis. Der vil kunne bestilles op til 10 kits ad gangen per klinik.
Opfølgning på prøvesvar
I modsætning til kvinder der selv rekvirerer test-kit ved 2. påmindelsesbrev, hvor patologiafdelingen, Aalborg universitetshospital har ansvar for opfølgning på prøvesvar, har den praktiserende læge selv ansvaret for opfølgning på prøvesvar ved indsendelse af udleverede test-kit til selvopsamlet prøve.'
Svar på prøver udleveret fra almen praksis vil få anført: "Dette er en selvopsamlet prøve rekvireret fra almen praksis. Almen praksis er ansvarlig for opfølgning på prøvesvar.”
Afregning og rekvisition
Bestilling
Testkit til selvopsamlet prøve kan rekvireres via patologiafdelingen, Aalborg UH. Send en mail til patologi@rn.dk. Prøverne vil efterfølgende blive sendt med post.
Kontaktoplysninger
Patologiafdelingen
Aalborg Universitetshospital
Ladegårdsgade 3
9000 Aalborg
Tlf: 97665310
Overlæge Anna Poulsgaard Frandsen, Tlf: 9766 5277, Email: apf@rn.dk
Links
HPV selvtest prøvesæt til almen praksis - vejledning
Patientvejledning (printes på A4 og foldes på midten)
Forfatter og indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Andreas K. Toft, andreas.k.toft@gmail.com
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.