Subakut medicinsk daghospital – én indgang
Indledning
Der er etableret én indgang for subakutte medicinske patienter til hospitalerne i Region Nordjylland. Det drejer sig om patienter med symptomer i en sådan grad, at den praktiserende
læge skønner patienten indlæggelsestruet, og hvor en subakut specialist vurdering/behandling inden for få dage vil kunne forebygge en akut indlæggelse.
Daghospitalerne er et speciallægeambulatorium, hvor man vil undersøge, udrede og behandle patienter samt lægge en plan for det videre forløb, fx også ved behov for opfølgning ved relevant
ambulatorium.
Det subakutte tilbud kan anvendes af både egen læge og vagtlæge.
Flowchart
Målgruppen
Medicinsk relaterede symptomer hos patienter over 18 år med behov for subakut vurdering/udredning/behandling.
Ved tydelige specialerelaterede symptomer er en kontakt til specialet via specialistrådgivning/bagvagt/henvisning som vanlig mest hensigtsmæssig f.eks. artritis urica patienten. Alle specialer vil bestræbe sig på at prioritere patienter, som det haster at få vurderet.
Ved mistanke om cancer benyttes relevante kræftpakker.
Patienter med symptomer, der mistænkes at være kardiologiske og stroke betingede skal henvises som vanligt i de allerede etablerede fast track herfor.
Patienter med subakutte gynækologiske/obstetriske og kirurgiske problemer er ikke målgruppen. Se specialespecifikke subakutte tilbud her
Forløb i almen praksis
Der skal altid sendes en henvisning. Forløbet kan igangsættes ved at henvisende læge;
- sender en almindelig elektiv henvisning til Subakut Daghospital, hvor det er vigtigt at præcisere det subakutte behov af hensyn til visitationen.
- ved behov for direkte kontakt vedrørende patienten kontakter Subakut Daghospital telefonisk.
Hvis RFV (Regional Fællesvisitation) kontaktes med henblik på en akut indlæggelse og man i fællesskab vurderer, at patienten er i målgruppen til Subakut Daghospital, sendes en henvisning som ovenfor beskrevet.
Forløb i hospitalet
Subakut Daghospital, men kan ved behov blive omvisiteres til et specialespecifikt tilbud.
Henvisninger visiteres på hverdage kl. 13. Patienter henvist før kl. 13 på hverdage (med undtagelse af fredage), vil blive prioriteret til at få tilbudt en tid dagen efter.
Patienter henvist efter kl. 13, vil blive visiteret næstfølgende dag, og kan derfor først få tilbudt en tid herefter, men altid indenfor få dage. Dette garanterer hospitalerne.
Patienter med mest presserende behov for at blive vurderet vil blive prioriteret. Derfor er det vigtigt, at der argumenteres herfor i henvisningen.
Patienten vil, når henvisningen er visiteret, blive kontaktet fra hospitalet med information om nøjagtigt tidspunkt og sted. Transport vil ved behov herfor blive arrangeret fra hospitalets
side.
Kontakt
De subakutte daghospitaler kan kontaktes telefonisk:
- Aalborg: 97654220
- Hjørring: Akutmedicinsk bagvagt 9764 25 02
- Hobro: Sygeplejersken i subakut 97652430
- Thisted: Sekretær i modtagelsen 9765 0546
Ved behov kan subakut daghospital kontakte egen læge på klinikkens akuttelefonnummer.
Information til patienten
Det er vigtigt at patienten er informeret om forventningerne til den subakutte vurdering og at det kan tage en del timer eller evt. hele dagen.
- Ved elektiv henvisning til subakut daghospital skal patient eller pårørende gøres opmærksom på, at der kommer besked fra hospitalet om tidspunktet (via telefon og eBoks) samt transport, hvis egen læge har anført behov for dette ved henvisningen.
Egen læge bør afklare, om patienten selv er i stand til at modtage besked om fremmøde. Hvis ikke, bør pårørende (husk i så fald at skrive telefonnummer hertil i henvisningen) og/eller kommune være informeret.
Henvisning
Patienten henvises direkte til Subakut Daghospital i Aalborg, Hobro, Hjørring eller Thisted via en elektiv henvisning.
Henvisningen bør indeholde
- Problemformulering, herunder begrundelse for at patienten skal ses subakut
- Patientens kognitive evner, herunder om patienten kan modtage besked, og selv er i stand til at komme til aftalen
- Eventuelle pårørende, herunder telefonnummer
- Kommunal tilknytning, fx plejehjem eller hjælp i eget hjem
- Behovet for aftalt transport i forbindelse med indkaldelsen (siddende eller liggende transport)
- Ajourført FMK
- Behandlingsniveau når relevant
Information om modtagne afdelinger
- Hobro: 8001598 Hob Subakut Daghospital, lokationsnummer 5790002756672
- Aalborg: 8001 098 Alb Subakut Daghospital, lokationsnummer 5790002760037
- Hjørring: 8003467 Hjr Subakut Daghospital, lokationsnummer 5790002756788
- Thisted: 760346V Thy Akut Visitation, lokationsnummer 5790002513893
Links
- Oversigt over subakutte tilbud i Region Nordjylland
- Oversigt over specialistrådgivning i Region Nordjylland
Forfattere og indholdsansvarlige
Koordinerede læger i Nord-KAP Morten Ohrt, ohrt.engsig@dadlnet.dk og Marianne Siersbæk, masi@rn.dk
Cheflæge Torben Østergård, Afd. for Diabetes og Hormonsygdomme, Aalborg Universitetshospital
Cheflæge Marc Ludwig, Akutafdelingen, Regionshospital Nordjylland