UTH i fysioterapipraksis 19
Patientsikkerhed og udendørs fald
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en rollatorbruger falder på fortovet, fordi hendes bukser glider ned og skal rettes på plads af en hjælper. Der skete mild skade.
Case
Borgeren går med rollator selvstændigt uden for eget hjem. Jeg går med kørestolen bagved, så patienten kan sætte sig ned, hvis hun bliver træt. Patienten er vant til at gå med rollator og er god til at orientere sig om, hvor kørestolen er. Da vi har gået 4 m ca. så glider patientens bukser ned. Jeg spørger patienten, om jeg ikke skal hjælpe hende med at tage bukserne op. Det må jeg gerne. Jeg flytter kørestolen lidt til siden for at komme til. Da vi har fået ordnet bukserne, så siger patienten, at hun gerne vil sætte sig ned. Jeg siger, at hun lige skal vente lidt for kørestolen er ikke bag hende. Men før jeg når at placere kørestolen, sætter patienten sig og falder ned på fortovet. Patienten kom ikke til skade ved hændelsen, men blev meget forskrækket.
Læring
Sikre at patientens tøj sidder godt fast og ikke kommer i vejen for træningen. Desuden sikre, at den planlagte gangdistance ikke er for lang i forhold til patientens formåen.
UTH teamet takker for rapportering af denne utilsigtede hændelse. Læring fra hændelsen gives hermed videre.
Utilsigtede hændelser samt eventuelle forslag til forebyggelse heraf kan indsendes via www.dpsd.dk
På forhånd tak for jeres input.
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk
og regional risikomanager, Mette Hundsholt, m.hundsholt@rn.dk