Patientsikkerhed og balancetræning
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor patienten falder under balancetræning formodentlig fordi, hun skulle have mere fart på end hendes niveau tillod. Der skete mild skade.
Case
Under balancetræning på hold, hvor der blev spillet boldspil, mens patienten stod på en balancepude, falder patienten bagover. Patienten er enten på vej op på puden eller ned og foden smutter på puden, hvorefter patienten falder bagover. Patienten skulle hurtigt op og ned af puden for at kaste en bold, hvorfor hun følte sig lidt presset og derfor skyndt sig lidt for meget og herved mister fodfæstet.
Patienten slog ballen og den ene hånd, som hun landede ovenpå. Patienten holdt en lille pause efterfølgende, men deltog i resten af træningen, som bestod af noget andet. Patienten var lidt forskrækket efter faldet, men ellers ok.
Læring
Patienten kunne måske have haft gavn af bare at stå på gulvet og deltage i stedet for på en balancepude. Fremadrettet vigtigt at være opmærksom på, om patienten er klar på opgaven den pågældende dag, eller om der skal regredieres i træningen. Indledningsvis altid sikre sig via test hvilket balanceniveau patienten befinder sig på.
Indholdsansvarlig
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk