Patientsikkerhed og ridefysioterapi

Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en terapihest snubler i blødt sand/grus efter skybrud. Patienten falder af med forskellige knubs på kroppen til følge. Der skete moderat skade. 

Case
Patienten rider på Plet. "X" ved trække-tovet. Men da vi er på vej hjem fra ”højene op af bakke” - lige rundt om hjørnet ved skovfoldene snublede Plet. Plet havde sine nye boots på - de sad godt (ville have ærgret mig, såfremt det var de gamle, de er nemlig lidt for store, nu hvor Plet har fået ordnet hove). Lammeskindssadlen var spændt ordentlig fast med sort pad-kile bagtil, der var stigbøjler med sikkerhedselastikker påmonteret sadlen, ligesom grøn ”tante-strop”, som patienten holdte ved. Patienten havde min store EN 1384-godkendte ridehjelm på, som var fastspændt og spændt ind i nakken. Det havde jeg gjort, inden jeg hjalp ham op på Plet på kassen på rampen. "X" havde træktov fastspændt til biddet via delta-clips, og hun gik på Plets venstre side og førte Plet med højre hånd og enden af tovet i venstre - helt som anvist. 

Men i ngt. blødt sand/grus med sten - i en lille rende opstået efter en af sommerens mange skybrud, snublede Plet med forbenene - så meget at han kom helt ned - og selvom jeg gik ved højre side kunne jeg intet stille op - idet patienten udover at blive presset frem også faldt ned til venstre side af Plets hals, hvor "X" - stadig med træktovet - greb ud efter patienten samtidigt med, at hun prøvede "at løfte" Plet op fra faldet. Men det uundgåelige fald af hesten skete - og patienten landede – næsten som fra en lidt skæv koldbøtte - dels på venstre side af hovedet (hjelmens skygge er skubbet skævt - og et lille stykke af hjelmens hårde flamingo er slået af) dels på venstre underarm og højre knæ. 
Han blødte fra et lille sår udvendigt på venster side af næsen (formentlig fra ridehjelmens skygge, som var bøjet efter faldet) – troede først, det var næseblod, men det kom udvendigt fra. Han havde bidt sig selv indvendigt i munden ved de nederste fortænder - udefra set var huden rødligt irriteret. 
Venstre underarm havde fået en ca. 10 x 5 cm hudafskrabning/skramme midt på oversiden - ligesom højre knæ havde fået to skrammer, som kunne sv. til 2 sten, han kunne være landet på.

De 3 andre equipager havde lavet parade, da de hørte det ske – og vi råbte op! 

Patienten sad på underbenene/bagdelen med benene bøjet under sig - fødderne ud til hø. Plet var kommet op på alle fire og stod helt stille. "Y's" mor kom for at hjælpe, men jeg syntes ikke, hun som ikke ansat skulle holde Plet, så vi ventede til "Z" kom og tog fat i trækketovet. 

Patienten sagde, at han var OK. Han fik selv øje på en 20-krone, som lå foran ham – og måtte være kommet ud af brystlommen i skjorten. Vi fandt også et par mønter mere, som vi alle puttede tilbage i brystlommen.

"X" og jeg hjalp ham op at stå - og han gav stadig udtryk for, at der ikke var sket noget, men vi kunne fornemme, at han naturligvis var rystet, lidt i chok. Han gik hen til Plet og tog fat i sadlen og ville gerne op på hesten igen. Men da det ikke var muligt for os at hjælpe ham op helt nede fra – kiggede vi os omkring for at se, om der var et forhøjet sted, hvorfra vi evt. kunne få ham op.

Handicaprideinstruktøren kom til i stedet for "Æ". "X" tog igen Plet. Jeg spurgte patienten, om vi skulle hente ham i en bil for at køre ham op til rideskolen, men han følte sig ok til at gå - så med "Ø" under højre arm og mig under venstre gik vi vejen op til rideskolen - og han kom tilbage til rytterstuen og fik sig sat. Fik et glas vand og sundede sig - og adspurgt ville han godt op på Plet igen - så jeg hjalp ham op som sædvanligt: på skammel og med støtte fra mig og hjælp til at svinge højre ben over. "Æ" gik med Plet og "Å" ved den højre side, og jeg fulgte med ved venstre side - han fik en 4-5 omgange. Var først lidt stille/tavs, men gradvist begyndte han at snakke og også at smile og "joke" lidt igen. "X" overtog min plads en runde eller to.

Da jeg senere opdagede, at han havde fået en bule på skrammen på underarmen, fandt jeg noget is i fryseren som han fik på i et viskestykke, da det var lidt hævet.
Hustruen, som havde kørt ham herned, kom for at hente ham - og jeg forklarede, hvad der var sket - og aftalte, at hun holdt øje med ham - og om nødvendigt fik ham til lægeundersøgelse, hvis han blev utilpas. (Nævnte hovedet/nakken og underarmen). Jeg informerede om, at jeg ville beskrive det passerede, og at jeg ville kontakte ham for at høre, hvordan det gik med ham.

Forsøgte at ringe til ham første gang på vej hjem fra rideskolen kl. 18.09, men forgæves.
Da jeg prøvede igen ved 20-tiden s.d. var han ved godt mod. Hele kroppen var dog mørbanket, som havde han fået en god gang tæsk – men det var dog ikke mere, end at han regnede med at skulle til byen mandag, svømning onsdag og ridefysioterapi igen næste fredag. Han bad mig hilse de andre og sige, at han nok skulle komme på hesten igen.

Patienten var naturligvis rystet, havde let hudafskrabning og en bule på dorsalsiden af venstre underarm, blødte fra et lille sår udenpå venstre næseryg (formentlig, hvor skyggen fra ridehjelmen havde ramt næsen), havde bidt sig selv 2 steder i indvendigt i underlæben, hø. knæ havde fået 2 små skrammer som kunne sv.t 2 sten han kunne have ramt i grusvejen. Han gik ca. 500 m fra ulykkesstedet tilbage til rideskolen (med handicaprideinstruktøren ved den ene arm og ridefysioterapeuten ved den anden).

Om aftenen følte han sig godt mørbanket i hele kroppen, men mente blot at det skulle have sin tid. Det var ikke noget særligt. Han var til ridefysioterapeutisk behandling 1 og 2 uger efter uheldet - men weekenden efter 2. gang føler han "kroppen kommer til sig selv" og han mærker smerter i øvre del af ryggen og højre side af nakken - jeg opfordrer ham til at kontakte e.l. for nærmere undersøgelse/udredning.

Læring

Instruere træningsassistenter/trækkere/hjælpepersonale i at være meget opmærksomme på, at føre hesten på det bedst egnede underlag. Dog er variationen i underlaget, og kuperet terræn med til at øge effekten af træningen - men med 5 forskellige patienter på et hold (og dermed også 5 forskellige heste) kan dette synes vanskeligt at tilpasse alle optimalt.
Men heldigvis var sadlen monteret korrekt og efterspændt/-tjekket - der var både stigbøjler og håndtag, som patienten kunne støtte sig til - og hjælperen var ved trækketovet som anvist til at føre hesten - at hesten snubler vurderer jeg i dette tilfælde som et hændeligt uheld, noget som uheldigvis kan ske. Den forreste hest havde passeret i samme spor uden at snuble.

Indholdsansvarlig

Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk