Patientsikkerhed og transport i taxa
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en ny-opereret hoftepatient under taxatransport til træning placeres i en for lav kørestol med smerte til følge og fare for luxation af hoften. Der skete mild skade.
Case
Vi får en borger ind til træning efter en hofteoperation. Han har meget ondt og kan ikke gå. Det havde han ifølge ham selv ikke, da han stod op om morgenen. Det viser sig, at han i taxaen herhen har siddet i en lidt for lav kørestol. Personalet i taxaen er ikke klar over operation og lign. Jeg hjælper ham på stedet og vurderer, at der ikke er sket større skade f.eks. luxation. Vi aftaler hjemmebesøg næste gang, så han ikke behøver igennem det samme igen.
Patienten har smerter og hævelse.
Læring
Vi skal instruere patienterne i, hvordan de skal forholde sig og hvilken information det er vigtigt at videregive, når de bestiller transport til træning.
Utilsigtede hændelser samt eventuelle forslag til forebyggelse heraf kan indsendes via www.dpsd.dk
På forhånd tak for jeres input.
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk
og regional risikomanager, Mette Hundsholt, m.hundsholt@rn.dk