Patientsikkerhed og løbebånd
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient falder på løbebånd grundet manglende påsætning af nødstrop og alt for hurtig en startfart.
Case
En løbebåndsbruger, som er meget bekendt med båndet og som har brugt det regelmæssigt i godt et år, glemmer at montere ”nødstroppen” på sig selv ved start af løbetur. For at starte løbebåndet er der en sikkerhedsfunktion med, at man skal sætte "nødstroppen" i maskinen og derefter montere den forsvarligt på sig selv. Alt dette står tydeligt beskrevet på løbebåndet. Patienten sætter stroppen i løbebåndet, men glemmer at sætte den fast til sig selv. Af ukendte årsager begynder løbebåndet at køre meget hurtigere, end patienten havde regnet med. Patienten falder ned på knæene og bliver skubbet bagud af det kørende bånd. Løbebåndet er ikke optimalt placeret, da det står i nærheden af en væg og uheldigvis lander patienten mellem væg og det kørende løbebånd, som jo ikke stopper, da hun ikke har monteret sikkerhedsstroppen. Patienten råber efter hjælp og der kommer hurtigt to terapeuter, som dels stopper båndet og dels skubber båndet væk. Læge fra Sundhedshuset tilkaldes og vurderer, at der ikke er noget brækket, og at det ikke er nødvendigt med et skadestuebesøg.
Patienten klager over smerter i højre skulder og hele armen, samt i begge ben. Patienten er meget rystet. Patienten bliver efterfølgende helt blå op ad armen og på begge ben og har ikke været til træning siden uheldet
Læring
Rapportørens eget forslag omkring løbebåndets uhensigtsmæssige placeret er korrekt. Det er vendt væk fra væggen. Ligeledes tilkaldelse af teknikker til at efterse løbebåndet for fejl er en korrekt procedure. Samtidig kan anbefales at man har en årlig serviceaftale på løbebåndet. En endnu tydeligere markering af, at man skal tage sikkerhedsstrop på ved brug, uanset fysiske formåen er ligeledes et forebyggende tiltag.
Indholdsansvarlig
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk