Patientsikkerhed og træning med tæppefliser
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor patienten får for meget fart på under tæppeflisegang, falder og pådrager sig småskrammer. Der skete mild skade.
Case
Patienten var med til balancetræning i dag. Vi brugte tæppefliser, som der skulle være under fødderne og så gå på dem frem og tilbage. Der blev flere gange sagt meget tydeligt, at man ikke skulle gå hurtigere, end man kunne følge med til. Lige da vi var færdige med øvelsen, fik patienten af en eller anden grund for meget fart på og falder på maven. Hun slog begge knæ i gulvet, og slog hovedet ned i sin arm, så brillerne gav en lille rift ved næsen. Hun var forslået og rystet, men ellers ok, da hun lige havde sundet sig.
Patienten fortalte efterfølgende, at hun havde været mere plaget af svimmelhed end normalt denne uge og havde været i tvivl, om hun skulle være kommet i dag. Patienten pådrog sig en lille rift ved næsen, hvor brillerne havde ramt hende, da hun slog næsen ind i sin arm., blå mærker på begge knæ og en lidt forslået arm.
Læring
Spørge ind til deltagernes dagsform for at sikre, at træningsniveauet er passende. Sikre via test, at balance, styrke og udholdenhed er svarende til den påtænkte aktivitet. Test giver altid mulighed for justering af træningsniveau enten det er op eller ned samt ændring af småredskaber.
Indholdsansvarlig
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk