Fald på haleben ved baglæns gang
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient i forbindelse med baglæns gang falder ned på sit haleben uden skade til følge.
Case
Under opvarmning i forbindelse med en træningsseance, hvor der er gang på forskellige måder bl.a. baglæns gang og fangeleg, falder patienten under den baglæns gang, fordi hendes ben svigter. Patienten falder ned på sit haleben, hvilket gør ondt og giver smerter. Der lægges is på og patienten undersøges for evt skader. Der findes ingen anmærkninger.
Læring
Rapportøren nævner selv at vurdering af dagsformen og hvilke ressourcer der er den pågældende dag er vigtigt. Derudover er det lige så vigtigt at kende patientens funktionsniveau ud fra den indledende undersøgelse og test. Det er pejlemærke for, hvilke øvelser og redskaber, man kan præsentere patient for, så patientsikkerhed kommer i fokus.
Faglig opdateret: 30.09.2021