Patientsikkerhed og ballonvolley
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient falder under ballonvolley uden væsentlig skade til følge.
Case
Under ballonvolley mister patienten balancen, begynder at trippe baglæns og falder bagover. Patienten lander primært på bagdelen, hvorefter hovedet rammer ind i spejlvæggen bagved ham. Patienten har fået en bule/blåt mærke på højre side af hovedet et stykke over øret. Adspurgt indikerer patienten ikke at have ondt eller ømhed nogle steder. Heller ingen kvalme, svimmelhed eller synsforstyrrelser. Patienten udeblev fra resten af træningen.
Læring
Sikre sig at der indledningsvis er testet for balance og stabilitet således, at man kan sætte træningen ind på det rette niveau. Rapportøren nævner selv at tage noget af et evt konkurrenceelement ud af træningsseancen for at minimere skader. Patienterne bliver ofte for ivrige og glemmer egen funktionsevne i sådanne situationer.
Indholdsansvarlig
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk