Laboratoriekonsulentordningen for speciallæger
Jf. moderniseringen af laboratorieundersøgelser på speciallægeområdet (laeger.dk) skal speciallæger, der i egen praksis ønsker at udføre nedenstående laboratorieundersøgelser, tilmeldes en kvalitetssikringsordning.
- 7166: Analyse: B-Hæmoglobin
- 7169: Analyse: Urin mikroskopi
- 7112: Analyse: P-Kreatinin
- 7113: Analyse: P-glucose
- 7115: Analyse: C-reaktivt protein (CRP)
- 7119: Analyse: Urin dyrkning
- 7120: Analyse: Urin Resistens
Ovenstående undersøgelser er omfattet af hhv. parallelanalysering og simulerede kontrolprøver. Det er i moderniseringen aftalt, at der skal indsendes biokemiske prøver til parallelanalyse fire gange årligt, mens der skal foretages tre kontrolprøver to gange årligt for de mikrobiologiske undersøgelser.
Kvalitetssikringsordningen rummer endvidere en faglig dialog eller et årligt besøg af regionale laboratoriekonsulenter hos de praktiserende speciallæger, som er tilmeldt ordningen.
Konsulentbesøget svarer til den ordning, der er for almen praksis, og vil omhandle forhold vedr. laboratorieudstyr, herunder kontrol af udstyr og reagenser, kalibrering, vedligehold samt mærkning af prøvemateriale m.v. Det forventes, at besøgende hos de praktiserende speciallæger vil have en varighed på en time eller kortere.
Ved faglig sparring forstås, at regionens laboratoriekonsulent efter aftale kontakter speciallægens klinik telefonisk eller elektronisk som alternativ til et besøg i klinikken.
Såfremt du i egen praksis ønsker at udføre de ovenfor oplistede ydelser, bedes du tilmelde dig Laboratoriekonsulentordningen i Region Nordjylland. Tilmelding til ordningen skal ske ved fremsendelse af mail herom til den laboratoriefaglige konsulent i dit område.
Yderligere information om kvalitetssikring af prøvetagning kan tilgås i følgende link:
Såfremt du har spørgsmål til ordningen eller oplever problemstillinger ifm. prøvetagning er du ligeledes velkommen til kontakte laboratoriekonsulenten:
- Claus Woldum (Hjørring), clw@rn.dk, Tlf. 9764 1201
- Britta Storvang, (Aalborg) brst@rn.dk, Tlf. 2054 7787
Indholdsansvarlig
Pernille Brixen Stilling, p.stilling@rn.dk
Indhold leveret af:
9260 Gistrup