Knækket rodfil
Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse hvor en fil knækker under en rodbehandling.
Case
Rodbehandling af tanden -6. Efter fastlæggelse af rodmål og udrensning med lilla fil (path finder) str 12, hvid fil str 15 og proglider, samt skylning med EDTA skulle foretages rensning med fil #3 proglider, der ved første indføring i den mesiofaciale kanal knækker cirka midtrods. Der var ikke tegn på trang kanal eller rodafbøjning der. Konsekvensen kan være, at der ikke kan opnås tilstrækkelig infektionskontrol i tanden og tanden derfor mistes eller skal undergå kirurgisk fjernelse af rodspidsen. Aftalt med patient at tandlæge forhører sig ved endodontisk specialist, om der er mulighed for at man kan passere filen og derved lave en tilstrækkelig udrensning.
Læring
Af gode råd kan nævnes: Sørg for at have procedure med udskiftning af gamle file, så de ikke bliver slidte og møre. Bruger man nyt system så ekstra forsigtighed, indtil man er fortrolig med proceduren for systemet. Og endelig: En knækket fil er ikke en uundgåelig komplikation. Det er ganske vist utilsigtet, men man må nok acceptere, at man trods gode procedurer og omhyggelige forholdsregler stadig vil kunne opleve fil-frakturer på tandklinikkerne.
Faglig opdateret: 11.11.2021