Antipsykotika (P)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Antipsykotika
Lægemiddelvalg
- Aripiprazol tablet: 2. generations antipsykotikum
Kommentarer
Behandling med antipsykotika bør ske på en klar og tydelig indikation [1] og ledsages af psykosociale tiltag [1,2,3]. Den læge, der vurderer, at der er indikation for start af behandling med antipsykotiske lægemidler opstiller en plan for behandlingen [1]. Udiagnostiserede patienter skal om muligt observeres uden antipsykotisk behandling for at sikre diagnostisk afklaring [1].Det er forbeholdt læger ansat i psykiatrien eller læger med særlige kompetancer at vurdere behovet for langtidsbehandling med antipsykotika [1]. Alle læger kan opstarte behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år, hvis behandlingen er under 4 uger [1]. Den alment praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling, hvis dette relevante informationer er overleveret skriftlig [1]. Krav til indhold i behandlingsplan og monitorering af bivirkninger ved behandling med antipsykotika kan findes her.
Medicinrådet ligestiller seks antipsykotika som ligeværdige 1.valg (amisulprid, aripiprazol, brexpiprazol, lurasidon, paliperidon og risperidon) [2]. På Basislisten anbefales aripiprazol da den er billigst*og har generelt tilskud (almindelig tabletform) [2]. Ved valg af antipsykotikum tages hensyn til bivirkningsprofil, tidligere anvendt antipsykotika og pris [2].
Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotika medfører bedre effekt [3]. Derimod ser det ud til at give flere bivirkninger [,3].
De fleste antipsykotika kan medføre QTc forlængelse [5]. Antipsykotisk behandling kræver EKG-monitorering [1]. Patientens samlede individuelle risiko for påvirkning af hjertefunktionen bør vurderes [1,5]. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på mulige interaktioner og patientens samlede antikolinerge belastning [5].
Patienter med demens
Patienter med demens skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotika grundet markant øget risiko for cerebrovaskulære episoder øget mortalitet, QT-forlængelse, sedation og antikolinerge belastning [1,4,6]. I særlige situationer kan kortvarig behandling med antipsykotika (risperidon) være påkrævet hos aggressive, fysisk voldelige, psykotiske eller særlig forpinte patienter med demens [4,6,7]. Inden bør mulige udløsende årsager (f.eks. smerter, infektion, delir, dehydrering eller organisk psykosyndrom) behandles samt rolige og trygge rammer være til stede [4].Ældre
Der gives så lav en dosis som muligt og i kortest mulig tid. Doseringen af antipsykotika til skrøbelige ældre er er lavere og dosisøgning skal ske langsommere end hos raske ældre [1]. Ældre er særlig følsomme for antikolinerg virkning. Se listen over antikolinerge lægemidler.Risperidon kan f.eks. være et godt præparatvalg til ældre.
Behandling med clozapin
Ved behandling med clozapin er der risiko for agranulocytose [3,8]. Ved infektionstegn skal neutropeni udelukkes, og der skal foretages en differentialtælling, for at afgøre om clozapin skal pauseres [8].Børn og unge
Medikamentel behandling med antipsykotika til personer under 18 år skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri [9].Seponering
Revurder jævnligt indikation for behandling. I tilfælde, hvor langvarig behandling er indiceret, bør behandlingen foregå i samarbejde med speciallæge i psykiatri [10].Udtrapning efter langtidsbehandling er kun relevant ved remission af psykosesymptomerne, og bør generelt foretages af psykiater [2]. Udtrapning skal foregå langsomt (måneder til år) med øget opmærksomhed på tegn på psykotiske tilbagefald [2,3].
Lave doser kan seponeres uden aftrapning under forudsætning af grundig information om eventuelle seponeringssymptomer (fx sveden, kvalme, diarré, søvnløshed og motoriske forstyrrelser) [10].
*Bemærk, at der er stor prisforskel mellem de enkelte lægemiddelformuleringer (almindelig tablet, depottablet, smeltetablet og oral opløsning) og styrker, indenfor det anbefalede antipsykotika. Der er kun generelt tilskud til de almindelige tabletter.
Links
- Sundhedsstyrelsen, 2017. Rationel farmakoterapi nr. 11:
Antikolinerge lægemidler og ’antikolinerg belastning’ – en praktisk tilgang - Sundhedstyrelsen, 2019:
Antikolinerge lægemidler - Sundhedsstyrelsen, 2019:
Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - interventioner og antipsykotika - Sundheds- og ældreministeriet, 2016:
Et trygt og værdigt liv med demens - Lægemiddelstyrelsen, 2023:
Receptpligtige lægemidler med klausuleret tilskud - Klinisk Farmakologisk Enhed, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 2019:
Deskguide om seponering af antipsykotika – en evidensbaseret algoritme - Styrelsen for Patientsikkerhed,2023:
Tilsyn med brugen af antipsykotisk medicin til patienter med demenssygdom.
Referencer
- Sundhedsstyrelsen, 2024:
Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser - Medicinrådet, 2020:
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende antipsykotika til behandling af psykotiske tilstande hos voksne - Medicinrådet, 2020:
Baggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende antipsykotika til behandling af psykotiske tilstande hos voksne - Sundhedsstyrelsen, 2023:
Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 2- april 2023: Antipsykotika til ældre med demens - Dansk Cardiologisk Selskab, 2020:
National behandlingsvejledning. Kapitel 35. Farmaka og kardiovaskulære komplikationer - Sundhedsstyrelsen, 2018:
National klinisk retningslinje for demens og medicin - Sundhedsstyrelsen, 2019:
National klinisk retningslinje. Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens - Lægemiddelstyrelsen, 2021:
Produktresumé for Leponex, tabletter - Sundhedsstyrelsen, 2019:
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser - Sundhedsstyrelsen 2024:
Seponeringslisten 2024
Pristjek: 21-08-2025
Indhold leveret af:
Lægemiddelenheden, Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
4180 Sorø