Cerebralt infarkt og TCI/TIA (K)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Lægemiddelvalg
Sekundær profylakse
- Clopidogrel: Trombocythæmmer
- Atorvastatin: Statin
- Rosuvastatin: Statin
- Antihypertensionsbehandling: Se link
Kommentarer
Non-farmakologisk behandling specielt rygestop, fysisk aktivitet samt reduktion af alkoholindtag bør indgå som en del af den sekundære profylakse [1,3].Som sekundær tromboseprofylakse anbefales Clopidogrel 75 mg livslangt til patienter uden kendt atrieflimmer [1,2].
Ved atrieflimren erstattes clopidogrel af AK-behandling med DOAK eller warfarin [1]. DOAK anbefales frem for warfarin pga. færre intrakranielle blødninger [3]. For yderligere information se Non-valvulær Atrieflimren på Basislisten.
Hypertension er en vigtig risikofaktor for reinfarkt [1]. Det er blodtrykssænkningen, der er afgørende for effekten og ikke præparatvalg [1]. Behandlingsmålet for blodtrykket er for de fleste <130/80 mmHg [3,4]. For lægemiddelvalg se Essentiel Hypertension på Basislisten.
Behandling med statin, atorvastatin 20-80 mg eller rosuvastatin 10-40 mg bør igangsættes ved forhøjet kolesterol [1,5]. Behandlingsmål for patienter med iskæmisk apopleksi eller TIA/TCI er LDL-kolesterol < 1,4 mmol/l eller 50 % reduktion i LDL-kolesterol, når behandlingsmålet ikke kan nås [6]. Patienter, som er velbehandlet på simvastatin, kan fortsætte denne behandling. For yderligere information se Hyperlipidæmi på Basislisten.
Seponering
Som udgangspunkt er behandling med clopidogrel livslang [3,4].
Links
- DSAM, 2018:
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom
Referencer
- Dansk stroke selskab:
ESO Guidelines - Rådet for Anvendelse af Dyre Sygehusmedicin (RADS), 2016:
Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse som sekundær profylakse ved iskæmisk apopleksi - Dansk Neurologisk selskab, 2020:
Den neurologiske Nationale Behandlingsvejledning af Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og TCI - Dansk Cardiologisk Selskab, 2023:
Arteriel Hypertension - Dansk Cardiologisk Selskab, 2023:
Dyslipidæmi - Dansk Cardiologisk Selskab, 2023:
Forebyggelse af hjertesygdom
Pristjek: 03-07-2024