Diabetes type II (T)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Lægemiddelvalg
1. valg ─ afhængig af komorbiditet:
- Biguanid: Metformin
- SGLT-2 hæmmere: Canagliflozin (Invokana) og empagliflozin (Jardiance®)
(til ptt. med hjertesvigt, hjertekarsygdom eller nyresygdom)
Find tværregional oversigt over antidiabetika og insuliner, inkl. aktuelle priser.
Kommentarer
Non-farmakologiske interventioner som rygestop, kostomlægning, fysisk aktivitet og vægttab bør være en del af behandlingen [1,2,3]. For at forebygge mikro- og makrovaskulære komplikationer er polyfarmakologisk behandling med antiglykæmika, lipidsænkende midler, antihypertensiva og evt. antitrombotika, afhængig af risikoprofil, essentiel [1,2,4].
Antiglykæmisk behandling
- Klik her for algoritme til valg af antidiabetika til type-2 diabetes patienter uden samtidig hjerte- og nyresygdom
- Klik her for algoritme til valg af antidiabetika til type-2 diabetes patienter med samtidig hjerte- og nyresygdom
De enkelte stofgrupper
Biguanider
Metformin er effektivt, sikkert, billigt, virker let vægtreducerende og giver ikke hypoglykæmi. Ved moderat til svær nedsat nyrefunktion (eGFR < 30 ml/min.) er metformin kontraindiceret. Ved eGFR under 45 ml/min bør dosis reduceres [1,2,6].
Metformin fortsættes ved tillæg af anden glykæmisk behandling, medmindre det er kontraindiceret eller ikke tolereres [1,2].
SGLT-2 hæmmere
SGLT-2 hæmmer er 1. valg til patienter med manifest hjertesvigt, hjertekarsygdom eller nyresygdom [1,2]. Canagliflozin, empagliflozin og dapagliflozin er klinisk ligestillede [1,2,3]. Canagliflozin (Invokana) og empagliflozin (Jardiance) er billigst.
SGLT-2-hæmmer behandling til patienter med hjertesvigt, hjertekarsygdom eller nyresygdom bør ikke forsinkes pga. optitrering af metformin [1,2]. Her kan metformin tillægges efter initiering af SGLT-2-hæmmer [1,2].
Effekten på blodsukkeret er tvivlsom ved GFR < 45 ml/min/1.73 m2, men der er en kardio- og nyreprotektiv effekt helt ned til GFR < 20 ml/min/1.73 m2 [1,2]. Bør ikke initieres ved GFR < 20-30 ml/min som antidiabetikum, men igangværende behandling fortsættes uændret pga. organbeskyttende effekt indtil dialysegrænse eller transplantation [6].
DPP-4-hæmmere
Sitagliptin er billigst og har generelt tilskud. DPP-4-hæmmere anbefales ikke kombineret med GLP-1 analoger [1,2].
Sulfonylurinstoffer (SU-stoffer)
SU-stoffer kan være et hensigtsmæssigt valg til patienter uden komorbiditet og andre særlige risikofaktorer pga. effekten på HbA1c og prisen [3,5]. Blandt SU-stoffer er glimepirid og gliclazid ligeværdige bl.a. pga. mindre risiko for klinisk relevant hypoglykæmi i forhold til glipizid [3]. Gliclazid er billigst.
Til ældre over 75 år eller med langvarig diabetes (>20 år) anbefales SU-stoffer ikke pga. øget risiko for svær og langvarig hypoglykæmi [3]. Kombination af SU-stof og insulin frarådes grundet risiko for hypoglykæmi [1,2].
GLP-1 analoger
GLP-1 analoger er dyre og har klausuleret tilskud [1,5]. Dulaglutid (1,5 mg ugentligt), og semaglutid (både oral og s.c. (0,5 mg/1 mg ugentligt)) er klinisk ligestillede [1,2,3]. Semaglutid er billigst.
GLP-1 analoger har klausuleret tilskud, hvilket betyder, alle øvrige orale antidiabetika skal afprøves før opstart af GLP-1 analog, medmindre der er kontraindikationer.
Find algoritme for skift af GLP-1 analoger til andre antidiabetika.
Insuliner
Basalinsuliner anbefales som 1. valg til type 2-diabetes, hvis insulinbehandling er indiceret. [1,2,3]. Insulin glargin 100 E er billigst blandt basalinsuliner. Herunder er Semglee billigst og anbefales derfor på Basislisten [7]. Semglee er et biosimilært lægemiddel til Lantus og er derfor ikke direkte substituerbar med Lantus [7]. Recepten skal derfor angive Semglee.
19. februar 2025: Vælg pt. Lantus da der ses et stort prishop på Semglee. Lægemiddelenheden følger prisudviklingen tæt.
Insulin analoger (degludec eller glargin 300E) har generelt klausuleret tilskud og bør kun forsøges hos patienter med gentagne tilfælde af hypoglykæmier, især natlig hypoglykæmi, eller ved risiko herfor [1,2]. En oversigt over insuliner, herunder priser, kan ses her.
Seponering
Hos ældre skrøbelige patienter og/eller patienter med kort restlevetid, hvor det primære formål med behandlingen er symptomfrihed, kan det overvejes at seponere antidiabetika, som udgør en betydende aktuel bivirkningsmæssig problemstilling, fx hypoglykæmi [3].
Hos patienter med kort forventet restlevetid kan det desuden overvejes at seponere de glukosesænkende lægemidler, hvor det primære formål er en organbeskyttende effekt [3].
Se anbefalinger for dosisjustering, pausering og seponering af forskellige antidiabetika.
Links
- Dansk Selskab for Almen Medicin, 2024:
Cases vedr. tilskud eller ej - Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen medicin, 2023:
Farmakologisk behandling af type 2-diabetes. Pixi-udgave - Medicinrådet, 2023:
Medicinrådets lægemiddelrekommandation vedrørende antidiabetika til type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen, 2020:
Skift mellem basalinsuliner – en praktisk guide
Referencer
- Dansk Endokrinologisk Selskab, 2022:
Type 2 diabetes - Dansk Selskab for Almen Medicin, 2022:
Fælles retningslinje fra DES og DSAM. Farmakologisk behandling af type 2-diabetes - Medicinrådet, 2023:
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende antidiabetika til type 2-diabetes. Version 1.1. - Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Diabetes og hjertesygdom - Sundhedsstyrelsen, 2024:
Rationel Farmakoterapi 3. Farmakologisk behandling af type 2-diabetes i almen praksis med fokus på fremtidig tilskudsstatus for glukosesænkende lægemidler - Nord-KAP, 2024:
Lægemidler ved nedsat nyrefunktion - en guide til dosisreduktion og kontraindikation - Sundhedsstyrelsen, 2019:
Udgifterne til insulin er høje, men der er penge at spare