Hyperlipidæmi (T93)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Lægemiddelvalg
- Atorvastatin: Statin
- Rosuvastatin: Statin
- Simvastatin: Statin (velbehandlede patienter, fortsætter simvastatin)
Kommentarer
Non-farmakologisk behandling
Livsstilændringer, herunder kostomlægning, kan gennemsnitligt sænke LDL-kolesterol med 10 % [1,2].Farmakologisk behandling
Patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom, familiær hypercholesterolæmi, diabetes med albuminuri/nefropati eller kronisk nedsat nyrefunktion bør behandles profylaktisk med statin [1,3]. Øvrige patienters behov for forebyggende behandling med statin vurderes ved individuel risikovurdering SCORE2 [3]. Patienter med kolesterolværdier i den høje del af normalområdet og uden kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom bør ikke rutinemæssigt behandles forebyggende med statiner [1].Atorvastatin, rosuvastatin og simvastatin har alle veldokumenteret effekt på forebyggelse af hjertekarsygdom og anbefales pga. klasseeffekt og pris [1,4]. Ved behov for medicinsk behandling er atorvastatin 20-80 mg og rosuvastatin 10-40 mg førstevalg pga. størst reduktion af plasma LDL-kolesterol [1]. Velbehandlede patienter i simvastatin behandling skiftes ikke.
Ved akut koronart syndrom opstartes atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg i forbindelse med indlæggelse [1].
Supplerende behandling
Ved utilfredsstillende resultat af statinbehandling kan suppleres med Ezetimibe 10 mg [1,2]. Ezetimibe kan anvendes i monoterapi ved statinintolerance [1]. Kombinationspræparater med Ezetimibe er dyre, hvorfor de ikke anbefales.
Supplerende behandling med anionbytter eller fibrater, bør konfereres med specialister [1]. PCSK9-inhibitorer er forbeholdt højrisikopatienter med dokumenteret intolerance overfor statiner og kan kun ordineres af udvalgte speciallæger [1].
Seponering
Indikation og restlevetid kan overvejes [5]. Ved primær profylakse kan seponering overvejes hos personer, hvor den samlede kardiovaskulære risiko vurderes som lav til moderat (<5%; hos ældre <10%, hvis alderen er væsentligste risikofaktor) [3,5]. Ved sekundær profylakse kan seponering overvejes hos ældre med konkurrerende lidelser, der nedsætter den forventede restlevetid i væsentlig grad [3,4]. Statiner kan seponeres uden aftrapning [5].Links
- BMJ Open, 2015:
The effects of statins on average survival in randomised trials, an analysis of end point postponement - American Journal of Cardiovascular Drugs, 2015:
Meta-Analyses of Statin Therapy for Primary Prevention Do Not Answer Key Questions: An Empirical Appraisal of 5 Years of Statin Meta-nalyses - Dansk Cardiologisk Selskab, 2024:
Kapitel 35. Farmaka og kardiovaskulære komplikationer. Afsnit 35.5.4 Statiner - Sundhed.dk, 2022:
Dyslipidæmi
Referencer
- Dansk Cardiologisk Selskab, 2024. Kap. 28:
Dyslipidæmi - DSAM, 2022:
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Dyslipidæmi - Dansk Cardiologisk Selskab, 2023 2024. Kap. 34:
Forebyggelse af hjertesygdom - The European Society of Cardiology and the European Atherosclerosis Association, 2019:
2019 ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk - Sundhedsstyrelsen:
Seponeringslisten 2025