Udgår: Pneumovax®23
Firmaet MSD oplyser at Pneumovax®23 (MSD) udgår helt af produktion, og at den sidste leverance på ca. 500 doser forventes ultimo august 2026. Når der ikke er flere doser tilgængelige på apotekerne, vil vaccinen udgå af taksten, og der vil ikke længere kunne udstedes recept på den.
Som følge heraf har SSI opdateret de faglige anbefalinger for pneumokokvaccination. Pneumovax®23 indgår ikke længere i anbefalingerne, og personer med øget eller særlig øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom kan i stedet vaccineres med en konjugeret pneumokokvaccine (Capvaxive® eller Prevenar20®).
Begge vacciner er dyrere end Pneumovax, og da ordningen med gratis vaccination af +65-årige (fra 2020) ikke videreføres for nu, er det væsentligt at overveje tilskudsmuligheder, samt om der er indikation for vaccination.
| Forklaring | Vaccine | Pris |
| PCV7/13/15 | Prevenar og Vaxneuvance (børnevacciner) | |
| PPV23 | Pneumovax (udgår) | Ca. 500 kr. |
| PCV20 | Prevenar 20 | Ca. 750 kr. |
| PCV21 | Capvaxive | Ca. 1000 kr. |
I 2020 blev der lavet en aftale om gratis pneumokok-vaccination med Pneumovax til alle over 65 år primært for at undgå dobbeltinfektion med COVID og pneumokok.
- Pneumovax har en forventet effekt i 5-10 år, men revaccination anbefales efter 6 år.
- Prevenar20 og Capvaxive skal kun gives én gang. Der er ikke fastlagt noget behov for efterfølgende vaccination.
Det er op til lægemiddelproducenterne at søge om at få oprettet klausuleret tilskud på deres præparater, derfor er der lidt forskellige tilskudsregler for hhv. Prevenar20 og Capvaxive.
Klausuleret tilskud
For begge gælder, at der er klausuleret tilskud til:
| Personer over 65 år der har |
|
| Personer ≥18 år der har |
|
Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for detaljer: Tilskud til vacciner til visse persongrupper | Sundhedsstyrelsen
Revaccination ved tidligere vaccination med Pneumovax
Hvis din patient har fået vaccination tidligere med Pneumovax og nu spørger til revaccination (efter 6 år) kan du overveje følgende:
Er der fortsat indikation?
Det vil sige +65 år og kronisk sygdom jf. ovenstående eller anden forhøjet risiko.
Tilbyd Capvaxive eller Prevenar20 med klausuleret tilskud. Patienten får tilskud til vaccinen alt efter sin CTR-saldo. Er patienten medlem af Danmark gives der yderligere 50% på egenbetalingen.
Er der ikke indikation jf. ovenstående?
Man er ikke længere så bekymret for dobbeltinfektion med COVID og pneumokokker, så alder alene er ikke umiddelbart indikation.
Patienten er ikke er i særlig risiko, hvis patienten skulle blive syg. Måske ændrer Sundhedsstyrelsen retningslinjer i de kommende år med tilbud om gratis vaccine, men vi ved det ikke.
Ønsker patienten at blive vaccineret tilbydes Capvaxive eller Prevenar20 med egenbetaling. Vaccinen koster ca. 750-1000 kr. men der er ikke anbefaling om nogen revaccination.
Er patienten medlem af Danmark gives der 50% på egenbetalingen.
Mere information
DSAM: Pneumokokvaccination seks år efter covid
SSI: Pneumokokvaccination
SST: Tilskud til vacciner til visse persongrupper | Sundhedsstyrelsen