Antibiotikaprofylakse til alloplastikopererede
Forløbsbeskrivelse - ICPC: A98
Nøglebudskaber
Otopædkirurgiske afdelinger får jævnligt forespørgsler, om der skal gives antibiotikaprofylakse hos alloplastik opererede ved tandbehandling, endoskopi eller anden mindre kirurgi. Dette er man i stigende omfang ophørt med.
Forløb i almen praksis
En arbejdsgruppe under Dansk Ortopædisk Selskab har efter gennemgang af litteraturen lavet følgende anbefalinger:
- Antibiotikaprofylakse anbefales ikke rutinemæssigt ved tandbehandling, endoskopi eller anden mindre kirurgi
- Hos risikopatienter (reumatoid arthritis, hæmofili samt ved immunsuppression med udtalt neutropeni) anbefales antibiotika-profylakse forud for større indgreb i mundhulen, ved endoskopi og anden mindre kirurgi
- Ved behov for profylakse anbefales som engangsdosis tbl. Amoxicillin:
- Voksne 2 g,
- Børn 50 mg/kg ca. én time før behandling.
- Ved penicillinallergi: Tbl. Roxithromycin:
- Voksne: 300 mg.
- Børn: 150 mg.
Forløb i specialist regi/sygehus
- Ved spørgsmål kan ortopædkirurg på tilhørende sygehus kontaktes for råd
- Find lægefaglig specialistrådgivning
Links
ICPC-2
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Oplysninger om henvisningsenheden
| Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Lykkebækvej 2 4600 Køge Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Godkendelse og næste opdatering
Forfatter/ Indholdsansvarlig/ Godkendelse
- Sygehus: Overlæge Steffen Hoel, Ortopædkirurgisk afdeling, Holbæk Hospital
- Praksiskonsulent: Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd:Ortopædisk Kirurgi
Planlagt: 2028
Region Sjælland’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.