Conjunctivit, nyfødte
Nøglebudskaber
- Konjunktivitis, også kendt som betændelse i øjets konjunktiva og er særligt farligt hos nyfødte.
- Forløbet kræver opmærksomhed for at sikre korrekt behandling og forebyggelse af komplikationer.
- Podning for chlamydia og gonokokker hos alle nyfødte (< 4 uger) med symptomer.
Indledning
Akut opstået oftest initialt ensidig og siden bilateral conjunctival hyperæmi, sammenklistrede palpabrae, pussekretion og evt. hævelse af øjenomgivelser.
Gonokok infektion viser sig oftest indenfor 0-2 (-5) dage og er alvorlig, da den kan medføre svære synsbeskadigelser pga. corneaperforation.
Chlamydia infektion viser sig fra 5.-14. døgn (kan debutere tidligere hos mødre med PPROM –tidlig vandafgang) og skal således mistænkes ved purulent infektion opstået efter en uges alderen.
For Chlamydia:
- Øjeninfektioner (konjunktivitis): Nyfødte kan udvikle en øjeninfektion nogle dage til uger efter fødslen, hvilket kan føre til alvorlige øjenproblemer, herunder blindhed, hvis det ikke behandles rettidigt.
- Luftvejsinfektioner: Chlamydia kan også forårsage lungebetændelse hos spædbørn, som normalt opstår i løbet af de første måneder af livet. Dette kan præsentere sig med symptomer som hoste, åndedrætsbesvær og undertiden en form for feber.
For Gonokokinfektion:
- Øjeninfektioner (gonokokkonjunktivitis): Dette er en meget alvorlig form for konjunktivitis og kan udvikle sig hurtigt, sommetider inden for 24-48 timer efter fødslen. Det kan føre til corneaperforation og permanent blindhed.
- Dissemineret infektion: Gonokokbakterier kan spredes gennem blodbanen og forårsage infektioner i led eller endda meningitis, som er en infektion i hjernehinderne. Dette kan være livstruende og kræver akut medicinsk behandling.
Forløb i alm praksis
- Identifikation af symptomer såsom rødme, hævelse, øjenudflåd.
- Podningfor calmydia og GK med grøn podepind
- Igangsættelse af behandling baseret på sandsynlig årsag (f.eks., bakteriel konjunktivitis kan behandles med antibiotiske øjendråber).
- Hvis der er en let til moderat mængde pus i øjnene, og øjnene let kan åbnes, forsøges konservativ behandling med rensning med saltvand, hver gang barnet pusles.
Så snart der er podet, påbegyndes i øvrige tilfælde behandling med Fucithalmic øjensalve 2 gange dagligt indtil 2 dage efter symptomophør.
Hvis der ikke er effekt af Fucithalmic, skiftes til Kloramfenikol Viskøse øjendråber x 4 dgl.
Efter mikrobiologisk diagnose behandles ud fra resistensbestemmelse.
Behandlingsvarighed en uge eller indtil 2 dage efter symptomophør.
Ved fund af chlamydia eller gonokok infektion samt ved fund af resistente bakterier skal barnet akut henvises til børneafdelingen, da det kræver systemisk behandling (evt. iv behandling)
Henvisning
- Hvis der er mistanke om gonokok-infektion, chlamydia eller anden alvorlig infektion, henvises øjeblikkeligt til Børneafdelingen.
- Ved manglende forbedring efter 48 timer skal barnet henvises til yderligere evaluering.
Forløb på sygehus/specialist
- Ved klinisk mistanke om enten gonokok infektion eller Chlamydia infektion bør barnet vurderes akut på Børneafdelingen med henblik på indikation for akut mikroskopi (GK) og opstart af systemisk behandling.
Forløb i kontrolfasen
- Ikke indikation for kontrolpodning
Links
ICPC-2
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Oplysninger om henvisningsenheden /modtagne afdelinger
Akut henvisning til børneafdelingen:
|
Forfatter/indholdsansvarlig/godkendelse:
- Cheflæge i Øjenafdelingen ved SUH, Lisbeth Sandfeld
- Praksiskonsulent: Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd: Oftalmologi