Kroniske sår, henvisning
Nøglebudskaber
- Kroniske sår der ikke er helet inden for den forventede tid kan behøve specialiseret pleje.
- Underliggende årsager, såsom venøs insufficiens, diabetes, infektion og dårlig cirkulation, skal adresseres for effektiv behandling.
- Multidisciplinær tilgang er nødvendig for effektiv behandling og forebyggelse af komplikationer.
Indledning
Kroniske sår er sår, der ikke følger de normale helingsfaser og forbliver uhelet i mere end seks uger. Disse kan være forårsaget af en række faktorer, herunder diabetes, infektion, vaskulære sygdomme, og tryksår.
Kroniske sår kan skyldes forskellige tilstande, herunder diabetes (diabetiske fodsår), dårlig blodcirkulation (venøse eller arterielle sår), tryksår, infektioner eller kroniske hudsygdomme. Ofte er der en kombination af faktorer, der forhindrer heling.
I modsætning til akutte sår, som gennemgår en forudsigelig helingsproces, stagnerer kroniske sår ofte i en af sårhelingsfasernes trin. Dette kan skyldes utilstrækkelig blodforsyning, gentagen traume, infektioner eller andre faktorer.
Forløb i Almen Praksis
Beskrivelse af såret
- Debut tidspunkt
- Sårbeskrivelse
- Sårplacering
- Sårbehandling
- Tidligere sår
Blod- og urinprøver
- Hæmoglobin, s-elektrolytter, s-kreatinin, HbA1c, s-lipider samt urin-alumin / kreatinin-ratio
Højde, vægt og blodtryk
Billeder af såret
- Hvis almen praksis har modtaget en edifact med link til den telemedicinske sårjournal fra den kommunale hjemmepleje, medsendes billeder af såret via det tilsendte link.
Ved sår på underekstremitet
- Distalt blodtryk på ankelniveau (for diabetiske fodsår, distalt blodtryk på tåniveau) og sensibilitetsmåling med monofilament
Henvisning
Ved manglende fremskridt i helingen eller ved komplicerede sår henvises patienten til en specialiseret sårklinik eller hospital.
Henvisningen bør indeholde
- Problemstilling - angiv formål med henvisningen til et sygehus. Er det diagnostik, speciallægevurdering m.v. til brug for den videre behandling i praksis eller er der tale om et generelt forløb på sygehuset?
- Henvisningsdiagnose og relevante bidiagnoser
- Distal blodtryksmåling på ankel niveau. Patienter med DM bør have foretaget distal blodtryk på tå (DBT)
- Palpapel puls
- Sensibilitetsmåling
- Kort anamnese og relevante objektive fund, herunder
- Debut tidspunkt
- Sårbeskrivelse
- Sårplacering
- Tidligere sår og behandling
- Anvendes kompression?
- Ved nej – angiv hvorfor der ikke er anvendt kompression
- Ved ja – angiv typen af kompression – angiv hvor længe der har været anvendt kompression
- Er patienten i antibiotisk behandling, angives dette
- Har patienten MRSA, angives dette
- Patientens aktuelle medicinering (opdateret FMK)
- Allergi – ingen allergi skal også anføres
- Højde, vægt, BT
Relevante sociale forhold
- Bor på plejehjem eller lign.
- Handicaps
- Patientens arbejde
Forløb på Sygehus/Specialist
Sygehusforløb sker hovedsageligt telemedicinsk via telesårsjournal og/eller telefonisk kontakt.
Forløb i Kontrolfasen
Kontrolfasen er sammenfaldende med sygehus/specialistforløb. De afløser ikke hinanden.
Links
ICPC-2
Oplysninger om henvisningsenheden
| Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Lykkebækvej 2 4600 Køge Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Godkendelse og næste opdatering
Forfatter/ Indholdsansvarlig/ Godkendelse
- Sygehus: Konst. overlæge Lars Erik Bryld, dermatologisk afdeling, SUH
- Praksiskonsulent: Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd: Dermato-venerologi
Planlagt: 2029
Region Sjælland’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.