Proteinuri (mikroalbuminuri), diagnosticering, udredning

Hvad betyder det? Hvordan tolker vi svaret? Hvornår skal vi henvise til nefrolog? 

Baggrund

Undersøgelse for albuminuri eller mikroalbuminuri anbefales én til to gange årligt hos alle patienter med både Type-1 og Type-2 diabetes, og nu også hos alle patienter med hypertension.
Mange undersøger også for mikroalbuminuri hos andre patienter med kendt eller blot risiko for kardiovaskulær sygdom, idet studier (1) har vist, at forekomst af mikroalbuminuri er relateret til død og kardiovaskulær sygdom.

Nyere forskning betragter mikroalbuminuri som et mål for den endothelskade (2), der følger med den aterosklerotiske proces, der er mere udtalt hos patienter med sukkersyge, utilstrækkeligt behandlet hypertension og andre aterosklerotiske manifestationer.

Udredning og diagnostik

Albuminuri:

Da albuminurien kan variere betydeligt afhængig af blandt andet målemetoden, fysisk aktivitet og eventuelt febrilia, og der kan være fejlkilder som pågående urinvejsinfektion og tilblanding af flour vaginalis eller pågående menstruation hos kvinder, anbefales det ved positiv måling at gentage målingen to gange. Er to ud af tremålinger positive, betragtes svaret som sandt.

Albuminuri defineres som >0,3 gram albumin i døgnurinen. Det er ved omtrent denne værdi, at vore "gamle" stiks slår ud med (+), + eller eventuelt ++. Denne måling er imidlertid usikker på grund af afhængigheden af diuresen. Jo mindre diurese jo højere albuminudskillelse pr. ml, og dermed større mulighed for detektion med stiks. Mikroalbuminuri foreligger ved 30-300 mg albuminuri pr. døgn.

Målingen:

Mikroalbuminuri måles på en spoturin og resultatet relateres til den samtidig målte kreatininkoncentration, som albumin/kreatinin ratio. Denne semikvantitative måling giver et mere pålideligt og diureseuafhængigt mål for albuminudskillelsen.

Tolkning af svaret:

Mikroalbuminuri kan naturligvis være udtryk for nyresygdom, men er som beskrevet oftest en markør for endothelcelleskade med anden genese. Foreligger mikroalbuminuri anbefales:

• Gentagelse af urinundersøgelsen to gange
• Undersøgelse af patienten for ikke erkendt diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi
• Behandling af disse sygdomme/tilstande efter bedste standard, der ved hypertension bør omfatte ACE-hæmmer eller Angiotensin-II-receptorantagonist, hvis ACE-hæmmer ikke tåles
• Fornyet urinundersøgelse som kontrol af behandlingens effektivitet., når disse tilstande er behandlet bedst muligt gennem nogle måneder

Foreligger gentagen significant albuminuri (albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g), bør der foretages måling af totaludskillelsen på døgnurin.

Hvem skal henvises?

Patienter med mikroalbuminuri bør normalt ikke henvises til nefrolog / intern mediciner, der ikke har andre relevante diagnostiske eller behandlingsmæssige muligheder over for denne gruppe patienter, end man har i almen praksis.

Ved gentagen albuminuri på > 700 mg/g (albumin/kreatinin ratio), der ikke er led i kendt diabetes, bør henvisning overvejes. Diabetespatienter henvises kun ved samtidig nyrefunktionspåvirkning.

Nefrologer betragter patienter med significant albuminuri  - dvs. > 1 gram/døgn som yderligere undersøgelses- og behandlingskrævende, idet de – almindeligvis efter en nyrebiopsi – i en række tilfælde vil kunne give en sygdomsspecifik immunosuppressiv behandling, der har dokumenteret effekt.

• de Jong PE, Gansevoort RT, Bakker SJ. Macroalbuminuria and microalbuminuria: do both predict renal and cardiovascular events with similar strength? J Nephrol 2007; 20:375-80
• Weir MR. Microalbuminuria and cardiovascular disease. Clin J Am Soc Nephrol 2007: 2: 581-90

Knud Rasmussen, overlæge, dr. med., speciallæge i Nefrologi og Intern Medicin.

25. januar 2011