Hjemmefødsel i Region Sjælland
Formålet er at tydeliggøre samarbejdsfladerne mellem almen praksis, jordemødrene i hjemmefødselsordningen og fødeafdelingerne.
Nøglebudskaber
- En hjemmefødsel er en mulighed for gravide med ukompliceret graviditet og forventet ukompliceret fødsel.
- Region Sjælland tilbyder en gratis hjemmefødselsordning med erfarne jordemødre.
- Gravide tilbydes jordemoderhjælp før, under og efter fødslen, inklusiv hjemmebesøg og telefonisk/virtuel kontakt.
- Ved komplikationer henvises til den lokale fødeafdeling.
Indledning
Denne forløbsbeskrivelse resumerer hjemmefødselsordningen i Region Sjælland, som giver gravide mulighed for at føde hjemme med støtte fra en af hjemmefødselsordningens jordemødre.
Forløb i Almen praksis
- Gravide informeres om hjemmefødselsmuligheden ved første lægebesøg. Den gravide informeres tillige om tilbud om 1. og 2. trimester scanning på den lokale fødeafdeling.
- Ved interesse for hjemmefødsel orienteres kvinden om, at hun selv skal kontakte ordningen
For tilmelding og mere information om ordningen: hjemmefoedsler.dk - Send vandre- og svangerskabsjournalen med anamnese og omsorgsniveau til den lokale fødeafdeling.
- Hjemmefødselsordningen skal have en kopi af svangerskabsjournalen.
Den kan ikke sendes direkte, men skal enten sendes via e-boks til kvinden, eller udprintes og gives til kvinden.
Henvisning
- Henvisning til hjemmefødsel kan foretages når som helst i graviditeten.
- Ved henvisning angives "Hjemmefødsel" som fødested på svangerskabspapirerne.
Forløb på sygehus/specialist
- Ved graviditets-, fødsels- eller barselskomplikationer henvises til lokale fødeafdeling for videre udredning og plan.
- Sygehuset sender besked tilbage til Hjemmefødselsordningen via vandrejournalen.
Post partum forløb
Efter hjemmefødsel bliver jordemoderen i hjemmet i op til 2 timer for at sikre sig mor/barn trivsel og sundhed.
Den første uge tilbydes daglig telefonisk kontakt og barselsbesøg.
Jordemoderen laver forebyggende, sundhedsfremmende og risikoopsporende undersøgelser og vejledning i fx:
- Henvendelsesmuligheder ved akut behov
- Opfølgning på mor barn familie trivsel samt neonatale screeningsundersøgelser 48-72 timer efter fødslen samt hørescreening og screening for grå stær på den lokale fødeafdeling
- Gulsot
- Barnets trivsel og ernæring (pjece ”Tjek bleen”)
- Amning
- Blødning og fysisk aktivitet efter fødslen
- Eventuelle smerter eller gener efter fødslen
- Bækkenbundstræning
- Tilknytning af nyfødte barn
- Forældreskab
- Parforhold
- Prævention
- Videre forløb ved sundhedspleje og den praktiserende læge.
Der udleveres en kopi af fødselsbeskrivelsen.
Links
- Hjemmefødselsordning Sjælland - Kendthed, kontinuitet og ro - hjemmefoedsler.dk
- Til praktiserende læger - Hjemmefødselsordning Sjælland - hjemmefoedsler.dk/til-praktiserende-laeger
- Fødsel i hjemmet - Regionsjaelland.dk
- Anbefalinger for organisering af fødetilbud - folder fra Sundhedsstyrelsen - sst.dk
ICPC-2
Oplysninger om henvisningsenheden /modtagne afdelinger
| Alle elektive henvisninger sendes til: Hjemmefødselordning i Region Sjælland Lykkebækvej 2 4600 Køge Lokationsnummer 5790002278044 Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Godkendelse og opdatering
Forfatter/indholdsansvarlig/godkendelse
- Regionsansvarlig for hjemmefødselsordningen: Tenna Scheegell Bork
- Praksiskonsulent Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd:Gynækologi og obstetrik
Næste opdatering
Planlagt: 2027.
NB for forløbsbeskrivelse
Region Sjællands forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.