Carotisstenose - henvisning til karkirurgisk vurdering
Henvisningsrutine er strømlinet: Patienter med mistanke om symptomgivende carotisstenose henvises primært via neurologisk afdeling. Neurologisk afdeling vurderer og henviser relevante patienter videre til karkirurgisk vurdering.
Almen praksis skal IKKE rutine-henvise til karkirurgisk afdeling ved mistanke om carotisstenose.
Almen Praksis
Ved mistanke om TIA, iskæmisk apopleksi eller amaurosis fugax
- Akut indlæggelse på specialiseret apopleksiafsnit/neurologisk afdeling
- Neurologisk afdeling foretager udredning inkl. duplex-scanning eller CT-angiografi af carotider
- Neurologisk afdeling henviser relevante patienter videre til karkirurgisk vurdering
Undtagelser hvor karkirurgisk hotline kan kontaktes
- Patienter med symptomer udredt i udlandet
- Mistanke om andre sjældne carotis-lidelser (glomustumor, dissektion, pseudoaneurisme)
- Tvivl om håndtering – "hvad skal jeg stille op med denne patient?"
Asymptomatisk carotisstenose
Patienter med tilfældigt fund af carotis-plak (fx ved privat sundhedstjek) skal IKKE henvises til karkirurgi. Disse patienter håndteres med optimal medicinsk behandling i almen praksis (primær profylakse iht. DCS risikovurdering- og behandlingsvejledninger).
Sygehus
Neurologisk afdeling
- Akut udredning og behandling
- Duplex-scanning eller CT-angiografi af carotider
- Opstart af sekundær apopleksiprofylakse
- Henvisning til karkirurgisk vurdering ved relevante fund (stenose 50-99% + ipsilaterale hemisfæriske symptomer)
Karkirurgisk afdeling
- Ambulant vurdering hurtigst muligt
- Sekundær duplex-scanning
- Vurdering af operationsindikation (carotis endarterectomi, CEA)
- Operation tilstræbes indenfor 14 dage fra sidste symptom
Links
- Sundhedsstyrelsens referenceprogram for apopleksi - Referenceprogram
- ESVS 2023 guidelines: www.esvs.org/guidelines
- Kapitel 34, Forebyggelse af Hjertesygdom - www.dcs.dk
- Dansk Karkirurgisk Selskabs landsdækkende retningslinjer - Landsdækkende retningslinjer 5. udgave 2022.pdf
Oplysninger om Henvisningsenheden
|
Region Sjælland: |
Forfatter/Indholdsansvarlige/Godkendelse
- Karkirurgisk afdeling, SUH: Overlæge Anna Pelta, Overlæge Mehrad Faraz, 1. res.læge Rebecca Skov
- Praksiskonsulent: Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd: Intern medicin, Karkirurgi
Næste opdatering
Planlagt: 2029
Region Sjællands forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.