Kroniske sår, henvisning
Retningslinjer for henvisning af patienter med kroniske sår
Henvisning skal sendes til Henvisningsenheden. Henvisning kan også genereres via telesårsjournalen. Ved henvisning via telesårsjournalen, kommer oplysningerne om henvisning ikke direkte ind i dit journalsystem.
Formål med henvisningen:
For at kunne visitere patienter med kroniske sår til det rette udrednings- og behandlingstilbud inden for en kort ventetid, er det vigtigt, at indhold af henvisningen er relevant og fyldestgørende.
Henvisningen skal endvidere afspejle om formålet er at understøtte den praktiserende læges egen diagnostik, udredning og behandling af patienten eller om patienten henvises med henblik på et generelt patientforløb på sygehuset.
Person relevante data:
- Navn, adresse og cpr nr.
- Telefonnumre– stationær/gældende mobil nummer
- Behov for tolkebistand, herunder hvilket sprog for tolkning
Kliniske oplysninger:
- Problemstilling - angiv formål med henvisningen til et sygehus. Er det diagnostik, speciallægevurdering m.v. til brug for den videre behandling i praksis eller er der tale om et generelt forløb på sygehuset?
- Henvisningsdiagnose og relevante bidiagnoser
- Kort anamnese og relevante objektive fund, herunder
o Debut tidspunkt
o Sårbeskrivelse
o Sårplacering
o Tidligere sår og behandling - Er patienten i antibiotisk behandling, angives dette
- Har patienten MRSA, angives dette
- Patientens aktuelle medicinering (opdateret FMK)
- Allergi – ingen allergi skal også anføres
Hvis muligt og relevant bør der forud for henvisning foreligge:
- Blod- og urinprøver: Hæmoglobin, s-elektrolytter, s-kreatinin, HbA1c, s-lipider samt urin-albumin/kreatinin-ratio
- Højde, vægt og blodtryk
- Billeder af såret: Hvis almen praksis har modtaget en edifact med link til den telemedicinske sårjournal fra den kommunale hjemmepleje, medsendes billeder af såret via det tilsendte link
- Ved sår på underekstremitet: Distalt blodtryk på ankelniveau (gælder dog ikke for diabetiske fodsår) og sensibilitetsmåling med monofilament
Relevante sociale forhold:
- Bor på plejehjem eller lign.
- Handicaps
- Patientens arbejde
Tydelig angivelse af henvisende læges:
- Navn, adresse, direkte telefonnummer og dato for henvisning
- Der modtages kun elektroniske henvisninger
Elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Lykkebækvej 2 4600 Køge Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale samt patientens ønske om ventetid/sygehus Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Af Ledende Overlæge Gregor Jemec, Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus
Den 12. maj 2015