Spring til indhold

Vandladningsforstyrrelser hos mænd (LUTS)

Forløbsbeskrivelse - ICPC: U01, U02, U05

Opdateret

LUTS (lower urinary tract symptoms), er nedre urinvejssymptomer hos mænd, der ikke kan holde på eller komme af med urinen, smertefuld, bydende eller hyppig vandladning herunder forstyrret nattesøvn pga. nykturi.

Hyppigt forekommende hos mænd over 50 år. Oftest helt eller delvist forårsaget af infravesikal obstruktion pga. benign prostatahypertrofi.

Basal udredning i almen praksis

  • Fokuseret vandladningsanamnese. Vær opmærksom på hurtigt udviklede symptomer og på evt. medicinændringer. Her kan anvendes DAN-PSS
  • Væske-vandladningsskema (VVS)
  • Abdominal palpation
  • Rektal eksploration
  • Deklive ødemer ved nykturi
  • Væsketal
  • Urinstix

Ved mistanke om c. prostatae grundet abnorm palpation af prostata eller genetisk disposition diskuteres PSA-måling med pt. Hvis der er suspekt palpation af prostata og samtidig forhøjet PSA, skal patienten henvises til filterfunktion.

Ved mikroskopisk hæmaturi og irritative blæresymptomer ved patienter over 60 år, skal patienten henvises i kræftpakkeforløb.

Hvis der ikke er nyrepåvirkning eller mistanke om malignitet, kan patienten opstartes i behandling med alfablokker. Denne behandling skal være afprøvet i min. 1 måned før revurdering af effekt.

Ved nykturi (>2 vandladninger pr. nat) og samtidig deklive ødemer, kan forsøges behandling med antidiuretika kl. 16.

Ved store natlige vandladninger (over 1/3 af døgndiuresen) uden blæretømningsbesvær skal væskeindtaget om aftenen nedsættes. Samtidig skal der tilbydes diuretisk behandling om formiddagen/eftermiddagen samt støttestrømper. Ved manglende effekt kan Desmopressin afprøves – dog skal stor forsigtighed udvises ved ældre.

Der anbefales ikke afprøvning med blæredæmpende medicin inden henvisning.

Ved manglende effekt og ønske om yderligere udredning og behandling, kan patienten henvises til urologisk regi.

Henvisning til Urologisk afdeling bedes specifikt indeholde følgende

  • Anamnese
  • Resultater af basal udredning med fortolket VVS og DAN-PSS, skal vedhæftes
  • Beskrivelse af obj. us. med palpation af prostata og abdomen samt UE ift. deklive ødemer
  • Abnorme fund
  • Beskrivelse af hvilken behandling der er forsøgt med

Ved ringe kognitiv formåen eller svær immobilitet kan permanent blærekateter være indiceret af plejemæssig årsag, hvilket bedst vurderes af egen læge. Da skal egen læge ansøge om bevilling til hjælpemidler i patientens kommune.

Ved provokeret akut urinretention f.eks. efter anæstesi og retentionsvolumen under 1 liter anbefales start på:

  • Alfa-blokker og kateterseponering efter 3-5 dage
  • Efterfølgende basal udredning som tidligere beskrevet

Behandlingstilbud i Urologisk Afdeling

Medicinsk behandling:

  • Ved prostatastørrelse > 50 cm3 kan der tilbydes behandling med 5-alfa-reduktasehæmmer. Der informeres om effekt først efter 4-6 mdr. samt risiko for irreversibel erektiv dysfunktion. Oftest behandles i kombination med alfablokker
  • PDE5-hæmmer med fx Tadalafil 5 mg x 1
  • Ved symptomer på overaktiv blære, hvor infravesikal obstruktion er udelukket, kan der forsøges med anticholinergika eller β3-agonist

Kirurgisk behandling:

  • TUR-P (TransUrethral Resektion af Prostata):
    Behandlingseffekten er god, især for tømningssymptomer, men fornyet operation kan komme på tale efter en årrække. Risiko for strikturudvikling eller invaliderende inkontinens pga. sphinkterlæsion er lille, men reel. Retrograd ejakulation er sandsynlig.
  • PVP (Photoselective Vaporisation of the Prostate):
    God behandlingseffekt, som primært anvendes til større prostatakirtler, da der er mindre blødningsrisiko ved indgrebet.
  • TUMT (TransUrethral Microwave Thermotherapy):
    Et minimalt invasivt behandlingstilbud i form af transurethral mikrobølgebehandling, som udføres i lokal anæstesi. Størrelsen af prostata mindskes ca. 20%. Anvendes primært til patienter, som ikke kan opereres i generel anæstesi.
  • RIK (Ren Intermitterende Kateterisation):
    Ved blæredysfunktion kan patienten tilbydes oplæring i RIK
  • Anlæggelse af topkateter ved en udvalgt patientgruppe

Generelt gode råd ift. blæretræning

Formålet med blæretræning er, at

  • Få et så normalt vandladningsmønster som muligt
  • Bevare blærens funktion
  • Undgå urinvejsinfektioner
  • Nedsætte risikoen for ufrivillig vandladning

Hvad er normalt?

  • At have 6-8 vandladninger i døgnet (>12 vandladninger = pollakisuri)
  • At drikke 1½-2 liter i døgnet, inkl. vand, kaffe, te, vin og øl (svarende til en urinudgift på 1-1½ liter i døgnet)
  • Vandladningsmængden pr. gang er 200-300 ml, måske op til det dobbelte om morgenen
  • At have vandladning hver 3.-4. time i de vågne timer
  • At have 0-1 vandladning om natten
  • At rummeligheden i blæren bliver mindre med alderen
  • At man kan ignorere vandladnings-trangen til en vis grad.

Årsager til vandladningsproblemer

Stor væskeindtagelse: Hvis du drikker mere end 1½-2 liter væske i døgnet, skal du hyppigere på toilettet. Det kan give tendens til ”løs mave”.

Gode råd: Drik som anbefalet.

Lille væskeindtagelse: Drikker du under 1½ liter i døgnet, bliver din urin mere koncentreret, hvilket kan irritere blæren og give hyppig vandladningstrang eller blærebetændelse. Kroppen får for lidt væske, bl.a. til udskillelse af affaldsstoffer. Det kan give tendens til forstoppelse.

Gode råd: Drik som anbefalet.

Overaktiv blære: Du føler kraftig vandladningstrang, som du har svært ved at undertrykke. Du går hyppigt på toilettet og ved hvor alle toiletterne er. Du har små vandladningsportioner. Blæren giver signal om, den gerne vil tømme sig, før du er parat.

Gode råd: Du kan hæmme blæren ved at knibe kraftigt sammen i bækkenbunden. Forsøg at knibe, gerne op til ½ - 1 min. Udsæt toiletbesøget så længe du kan, forsøg gradvis at øge intervallerne. Ignorer vandladningstrangen ved at tænke på eller foretage dig noget andet.

Selskabsblære: Du kan have en selskabsblære, hvis du kan holde dig i lang tid og er god til at undertrykke vandladningstrangen. Du går sjældent på toilettet og vandladningsportionerne kan være store. En selskabsblære tømmer sig dårligt, bl.a. fordi blæremusklen bliver slap. 

Gode råd: I vågne timer skal du gå på toilettet hver 3. time, uanset trang eller ej.

Mangelfuld blæretømning: Efter vandladningen vil der være urin tilbage i blæren. Dette kan være årsag til blærebetændelse eller hyppig vandladning, fordi blæren hurtig bliver fyldt igen.

Gode råd: Gør dig umage med at tømme blæren fuldstændig ved hver vandladning. Brug såkaldte dobbel/trippel voiding, det vil sige at du skal gentage vandladningen 2-3 gange med få minutters mellemrum. Gå væk fra toilettet mellem vandladningerne. Giv dig god tid til vandladningen og sørg for at være uforstyrret.

Nervøsitet og psykisk ubalance: Hvis man er nervøs eller har psykiske problemer, kan det give ændrede toiletvaner med vandladning i tide og utide.

Gode råd: Prøv at blive bevidst om, hvad der påvirker dig og herefter bearbejde det.

Generelle råd

  • Giv dig god tid til at blive færdig med vandladningen
  • Lad størstedelen af væskeindtaget foregå om dagen for at nedsætte risikoen for natlige vandladninger
  • Få evt. professionel vejledning til bækkenbundstræning
  • Et vandladningsskema er et vigtigt redskab til at få styr på din vandladning.

LUTS Flow skema

Yderligere information:

Sundhed.dk – Lægehåndbogen – LUTS