Spring til indhold

Henvis til speciallæger til gavn for patienter

Nye aftaler med speciallæger om kirurgi og pædiatri skal aflaste sygehusene og sikre hurtigere behandling i Region Sjælland.

Region Sjælland har indgået to tillægsaftaler med visse praktiserende speciallæger for 2. halvdel af 2025.

Aftalerne skal lette presset på sygehusene, udnytte kapaciteten i speciallægepraksis samt sikre patienterne et nært tilbud og kortere ventetid.

Aftalerne omfatter:

  • Mindre kirurgiske procedurer i forbindelse med behandling af hæmorider og marisker
  • Udredning og behandling af mavesmerter og forstoppelse i pædiatrisk regi

Praktiserende læger opfordres derfor til at henvise til speciallægepraksis frem for sygehuse, når det gælder hæmorider og marisker samt børn med mavesmerter.
Henvisning sker som øvrige henvisninger til speciallæge.

Yderligere oplysninger: Nick Engmann Rehmeier, Specialkonsulent, Det Nære Sundhedsvæsen