Ny DD2 forskning sikret i 5 år: Ny bevilling til drift og datahåndtering
Nyhedsbrev fra Region Sjælland
Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes (DD2) har fået bevilliget 25 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden, og er forlænget indtil 31.12.2028. Derudover giver Steno Diabetes Centrene tilsammen 9 mio. kr. til DD2.
DD2 arbejder på at målrette behandlingen af type 2 diabetes, så det er muligt at mindske risikoen for følgesygdomme og forbedre livskvaliteten. DD2 er nationalt og ledet af de 5 Steno Diabetes Centre.
Din praksis kan stadig deltage med at finde nydiagnosticerede type 2 diabetespatienter til forskningen. Praksis honoreres ca. 445 kr. pr. patient via selvstændigt ydelsesnummer og uafhængigt af kronikerhonoraret og økonomiloftet.
Yderligere oplysninger: Kirsten Victoria Larsen, Konsulent,DD2 - Dansk Center For Strategisk Forskning I Type 2 Diabetes