Spring til indhold

Biosimilære alternativer til Prolia

Efter patentudløb på Prolia er flere biosimilære denosumab-præparater godkendt med markante prisforskelle. Nye recepter anbefales udstedt på billigste præparat.

Patentet på Prolia udløb i slutningen af 2025, og i den forbindelse er der godkendt nye biosimilære lægemidler indeholdende denosumab. Lægemidler med denosumab er ikke substituerbare på apoteket.

Der ses store prisforskelle på Prolia og de biosimilære lægemidler, hvilket ses herunder:

  • Præparat Billigste pris pr. pakning (pr. 5/1-26)
  • Prolia 2253,80 kr.
  • Izamby 1122,55 kr.
  • Junod 1121,25 kr.
  • Obodence 1187,30 kr.
  • ZADENVI 1122,55 kr.
  • Jubbonti 1116,10 kr.

Lægemiddelstyrelsen indfører substitution af biosimilære lægemidler i løbet af 2026, hvor de biologiske lægemidler bliver grupperet i substitutionsgrupper. Patienter vil herefter blive tilbudt det billigste præparat på apoteket, og der kan uden problemer skiftes blandt biosimilære lægemidler i samme substitutionsgruppe.

Lægemiddelenheden anbefaler at nye recepter bliver udstedt på den billigste generika.

Yderligere oplysninger: Mette Bernth Holmberg, Farmaceut, Lægemiddelenheden, Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland