Spring til indhold

Udlandsrejser: Dispensation for udlevering af mere end 3 Ozempic-penne

Nyhed fra Lægemiddelenheden i Region Sjælland

Lægemiddelenheden har fået en anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om opfølgende data på storforbrugere af Ozempic.
Apoteker der ikke har fulgt Lægemiddelstyrelsens retningslinjer om, at der maksimalt må udleveres 3 penne ad gangen i løbet af 2 måneder er kontaktet.

Ved længerevarende udenlandsrejser over 3 måneder, kan man ansøge om dispensation til at få udleveret mere end den begrænsede mængde.
Privatpersoner, apoteksansatte og praktiserende læger kan ansøge om dispensation fra Lægemiddelstyrelsen via Ansøgningsskema.

Yderligere oplysninger: Mette Bernth Holmberg, Farmaceut, Lægemiddelenheden, Det Nære Sundhedsvæsen