Inhallationsdevice med LABA/ICS - udsendelse af medicinstatistik
Medicinstatistik viser stort besparelsespotentiale ved brug af Bufomix Easyhaler som førstevalg til astmabehandling med LABA/ICS.
I maj har Lægemiddelenheden udsendt medicinstatistikker, til almen praktiserende lægers e-Boks, om forbruget af inhalationsdevices indeholdende LABA/ICS. Data er fra 1. kvartal 2026.
Vigtige budskaber i udsendelsen:
- Bufomix Easyhaler er det anbefalede 1. valg som p.n. og forebyggende til behandling af astma. Det er billigst, og så skal patienterne kun anvende ét device.
- I 1. kvartal 2026 var 40% i behandling med det anbefalede præparat; Bufomix Easyhaler.
- Besparelsespotentialet ved at omlægge det samlede forbrug til Bufomix Easyhaler er 10,5 mio. kr. pr. år. for Region Sjælland og patienter.
- En Easyhaler kræver mindre sugekraft end f.eks. en Turbuhaler.
Yderligere oplysninger Mette Bernth Holmberg, Farmaceut, Lægemiddelenheden, Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland