Spring til indhold

01-02-2024: Udsendelse af medicinstatistik - basalinsuliner

Nyhedsmail fra Region Sjælland

I december 2023 udsendte Lægemiddelenheden medicinstatistikker om fordelingen af forbruget af basalinsuliner og statistikker vedr. andelen af Semglee set i forhold til det samlede forbrug af insulin glargin i egen praksis i 2. kvartal 2023.

Semglee er det rationelle 1. valg blandt basalinsuliner på grund af prisen.
Læs artikel på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Udgifterne til insulin er høje, men der er penge at spare - sst.dk

Forbruget af Semglee er langt større i de andre regioner. Landsgennemsnittet ligger på 33 % (DDD) i primærsektoren i 2. kvartal 2023.

I Region Sjælland udgør Semglee kun 13,7 % (DDD) af det samlede forbrug af insulin glargin i primærsektoren.

I Region Sjælland anvendes derimod en langt større andel af insulin degludec (Tresiba) end i de andre regioner (44 % (DDD) over landsgennemsnittet på insulin degludec i 2. kvartal 2023).

Yderligere oplysninger: Mie RiiseFarmaceut, Lægemiddelenheden