Aktuelle forsyningsvanskeligheder med medicin
Information om hvilke lægemidler, der er gået i restordre, kan ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside og restordre.dk.
Regionen ansøger fortsat om regionale udleveringstilladelser, når bredt anvendte lægemidler går i restordre.
Lægemiddelstyrelsen tillader desuden ordination af udenlandske præparater uden forudgående ansøgning efter lægemiddellovens §29, stk. 2, til erstatning for bredt anvendte markedsførte lægemidler, som går i restordre.
Bemærk, at der stadig skal ansøges om udleveringstilladelse til udenlandske lægemidler, der ikke fremgår af listen på hjemmesiden ’Udenlandske lægemidler som kan udleveres efter lægemiddellovens § 29, stk. 2’ eller Region Sjællands oversigt over udleveringstilladelser på sundhed.dk.
- Læs "Udenlandske lægemidler som kan udleveres efter lægemiddellovens § 29, stk. 2 på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
- Regionale udleveringstilladelser
Find autoudfyldte ansøgningsskemaer til tilladelsespræparater på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside.
Yderligere oplysninger: Aysegül Sekeroglu, Farmaceut, Lægemiddelenheden, Det Nære Sundhedsvæsen