Spring til indhold

01-12-2022: Tilbud om telefonisk speciallægerådgivning har mere at byde på

Nyhedsmail fra Region Sjælland

Som annonceret sommeren 2022 har Psykiatrisk Visitationsklinik (PVK) opnormeret og tilbyder nu afklarende videosamtaler til de patienter, hvor visitationsklinikken er i tvivl om patienten er kandidat til sygehusbehandling. I forlængelse heraf har det været muligt for almen praksis at få telefonisk speciallægerådgivning mandag og tirsdag – hvilket I praksislæger har taget godt imod. Fordelen ved at bruge PVK's tilbud er, at man er i dialog med den samme speciallæge dvs., at ved f.eks. forslag om medicinjustering kan I aftale en ny dialog om effekt/bivirkninger mm. Det giver kontinuitet for begge parter og patienten ikke mindst. 

Jan, der varetager funktionen, vil gerne bruges noget mere, så tøv ikke med at kontakte ham. Ringes der uden for telefontid kan I lægge navn og kontaktnummer. I kan også sende en henvisning til PVK om, I gerne vil kontaktes af Jan evt. med et oplæg om problemstillingen.

Speciallægen kan kontaktes mandag-tirsdag kl. 8.30-14.30
Telefon 29 10 88 85.

Yderligere oplysninger: Frederik Liljefred, Praksiskoordinator, Psykiatrien Region Sjælland