Spring til indhold

01-05-2021: Henvisning af tidligt gravide med smerter og/eller blødning

Nyhedsmail fra Region Sjælland

Praktiserende læger henviser ofte tidligt gravide med smerter og/eller blødning til akut vurdering på GynObs afdeling på SUH.

Vi ser meget gerne disse patienter akut eller subakut – hvis praktiserende læge ud fra en konkret vurdering af patientens smerter og blødning anser en henvisning for relevant.

Henviser man f.eks. akut på mistanke om ekstrauterin graviditet henstiller vi til, at der som minimum foreligger et svar på en frisk U-HCG og en konkret smertevurdering.

Baggrunden for ovenstående er, at vi ofte får henvist patienter, som ikke opfylder ovenstående henvisningskriterier.

Yderligere oplysninger: Lars Mikael Alling Møller, Ledende overlæge, SUH