Spring til indhold

Klar med HPV-hjemmetest

Nyhedsmail fra Region Sjælland, PraksisInfo

Fra oktober 2024 vil kvinder, der modtager 2. rykkerbrev i forbindelse med invitation til screening for livmoderhalskræft, blive tilbudt mulighed for at bestille et prøvesæt til HPV-hjemmetest som alternativ til at få foretaget undersøgelse hos egen læge. Dette er blevet anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Prøvesættene udsendes fra patologiafdelingen, Region Sjælland, som også er den ansvarlige rekvirent. Der følger med HPV-hjemmetesten en udførlig vejledning i, hvordan kvinden skal tage prøven og sende den til patologiafdelingen.

HPV-hjemmetesten til blive analyseret for højrisiko HPV. Kvinden vil modtage svar på prøven i e-Boks, og svaret kan endvidere ses under Journalsvar på Sundhed.dk. Det er aftalt, at der sendes kopisvar til egen læge på HPV-hjemmetest.

  • Hvis prøven er positiv for HPV, anbefales kvinden at bestille tid hos egen læge med henblik på at få foretaget en celleprøve til cytologisk undersøgelse.
  • Hvis prøven er negativ for HPV, anbefales kvinden at deltage i screening igen om 3/5 år.

Se flowchart over selvopsamlede prøver for 23-64 årige kvinder på fagperson.regionshospitalet-randers.dk 

Yderligere oplysninger: Rouzbeh Salmani, overlæge, Patologiafdelingen,Sjællands Universitetshospital