Spring til indhold

Henvisning: Tværfaglig Smertecenter

6 punkter sikrer optimal bahandlingsforløb med Den Gode Henvisning.

De tværfaglige smertecentre får mange henvisninger mhp. behandlingsforløb. De fleste er heldigvis gode, men kvaliteten er dog meget forskellig.

Det tager tid at håndtere henvisningerne, hvor vi ofte må indhente supplerende oplysninger fra patientens journal eller bede henvisende læge sende flere oplysninger.

Formålet med den gode henvisning er at vi bedre kan sikre, at patienterne er klar, når de indkaldes til konsultationerne i smertecentret. Altså at patienterne fx er færdigudredt for smerteproblematikken og indstillet på flere fremmøder med fokus på at få en bedre livskvalitet.

Vi har derfor udarbejdet vedhæftede udkast til udformningen af henvisningen til os.

Indholdet i den gode henvisning til de tværfaglige smertecentre i Region Sjælland:

  1. Oplysninger om smerterne:
    - Anfør gerne diagnoser (evt. med diagnose kode) for den tilgrundliggende sygdom/tilstand
    - Beskriv kort den aktuelle smerteproblematik, og hvordan den evt. har indflydelse på den daglige funktion
    - Giv en kort beskrivelse af udredningen af den tilgrundliggende sygdom (evt. med oplysning om væsentlige laboratorieprøver, billeddiagnostik og speciallægevurdering).

  2. Tidligere afprøvet smertebehandling (effekt/bivirkninger)
    - Ved tidligere forløb i smertecentre/klinikker anføres kort forventningerne til et evt. nyt forløb.

  3. Psykologiske forhold med fokus på om tilstanden er stationær og stabil, så patienten kan arbejde terapeutisk med sig selv.
    Oplysninger om aktuelt forløb hos psykolog eller psykiater og om evt. misbrug.

  4. Social situation, herunder den erhvervsmæssige status:
    - arbejde, sygemelding, ressourceforløb etc
    - og evt. igangværende erstatningssag.

  5. Lægens forventninger og patientens motivation til forløbet i Tværfagligt Smertecenter.

  6. Behov for tolk (angiv sprog) og evt. anden form for assistance.


Yderligere oplysninger: Hanne Rasmussen, Overlæge, Tværfaglige Smertecenter, SUH Køge