Dialogbaseret værktøj
Styrk den faglige dialog i klinikken
Dialogbaseret Værktøj er udviklet til brug i almen praksis. Værktøjet giver jer mulighed for at drøfte kliniske problemstillinger, arbejdsgange og procedurer med udgangspunkt i filmcases og fælles refleksion.
Sådan bruger I værktøjet
Værktøjet består af korte film med professionelle skuespillere. Hver film tager udgangspunkt i et fagligt tema og efterfølges af refleksionsspørgsmål, som I kan bruge til at drøfte situationerne og jeres egen praksis.
Filmene viser ikke nødvendigvis realistiske eller ideelle konsultationsforløb. Situationerne er komprimerede, og formålet er ikke at vise én rigtig måde at håndtere en problemstilling på, men at skabe grundlag for faglig dialog og fælles læring.
Materialets indhold
Materialet består af otte cases:
- Tre cases om kræftrehabilitering med fokus på problemstillinger og dilemmaer i forbindelse med brystkræft, prostatakræft og tyk- og endetarmskræft.
- Fem cases om tidlig opsporing af kræft med fokus på områder, der stiller særlige krav til almen praksis.
Link til materialet:
Fælles faglig refleksion
Det anbefales, at I gennemgår materialet sammen på tværs af faggrupper. Både læger, sygeplejersker og andet klinisk praksispersonale kan bidrage med relevante perspektiver fra deres daglige arbejde og kontakt med patienterne.
Brug refleksionsspørgsmålene til at drøfte, hvordan I håndterer de viste situationer i klinikken, og om der er arbejdsgange eller procedurer, I med fordel kan justere.
I kan gennemgå én case ad gangen eller vælge flere cases, der er relevante for jeres klinik. Casene kan anvendes uafhængigt af hinanden.
Tidsforbrug
Beregn cirka én time til en case med tilhørende faglig drøftelse.